![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0401.jpg)
3 9 0
ogsaa gjærne, om jeg kunde, Regeringerne paa Hjærte,
at selv naar Drengevidenskabeligheden og den romerske
Afretning ophører, vilde de dog kun finde sig maadelig
tjent med praktiske Embedsmænd, opdragne om ikke
just til lærde Folk, saa dog til at fuske paa boglig
Kunst, sætte Mag over Virksomhed, øve Kritik paa alt
og følge deres eget Hoved. Mit Forslag om ét nordisk
Universitet til Afløsning af de fire latinske kan derfor
blot kræve Opmærksomhed i det Tilfælde, at de nor
diske Riger fik deres folkelige Højskoler, og at Rege
ringerne selv fandt Universitetsdannelsen dels upassende,
og dels utilstrækkelig for deres praktiske Embedsmænd,
saa de dertil foretrak egne Plantesteder (Seminarier) og
den folkelige Højskole. Og naar nu det var sket, saa
det folkelige og borgerlige var sket Ret, og Spørgs-
maalet altsaa blot gjaldt den bedste Maade at fremme
sand og gavnlig Videnskabelighed paa i Norden, da tør
jeg mene, mit Forslag om et fælles nordisk Universitet
ej længer vilde anses for et Luftkastel, men findes værd
at høre og overveje . . . Saa vist, som vi under den
latinske Skolegang blev Stympere i Modersmaalet, fjær-
nedes bestandig længere fra Naturen og blev mere frem
mede for Livet og mere vantro baade mod det høje
hist oppe og det dybe her nede, blev slette romerske
Skuespillere i Steden for ægte nordiske Mennesker,
saa vist vilde vi ogsaa vinde betydelig i sand Dannelse,
nyttig Kundskab og virkelig Vidskab, blot ved at lade
Stilen, Latinsnakken og hele den lige saa udmarvende
som tomme, lige saa sørgelige som latterlige Drenge-
videnskabelighed fare, vinde betydelig, om vi end maatte
savne et Universitet eller en Anstalt for grundig Læ r