398 / 494
vor Betragtning og Behandling af alle menneskelige
Forhold, saa hvem der er videnskabelig forenede,
stræbe med forenede Kræfter at forsvare Livet og
Friheden, at benytte dem til fælles bedste og at vinde
den rolige K larhed, som er Livets Krone«. Han ud
vikler nu, hvorfor han ikke anser en kirkelig og
borgerlig Forening i Norden for ønskelig.
I først
nævnte Henseende gjør han gjældende, at »saa snart
vi vaagne i Nordens Aand , vil vi lettelig indse, at
Fejlen ved vore Statskirker ingenlunde er deres Ind
skrænkning, men deres Udstrækning eller deres lige
saa forgjæves som fortrædelige Tragten efter at forene
det uforenelige og underkue det fribaarne, og en sand
Religionsfrihed, det er: Frihed saa vel til at have, hvad
Religion man vil, som til slet ingen at have, vil være
denne Indsigts velsignede Frugt . . . Alle ærlige og op
lyste Folk maa frabede sig enhver kirkelig Forening
med andre end dem, de ved fælles Tro og Haab føle
sig kirkelig forenede med«. Med Hensyn til Nordens
borgerlige Forening, »som jeg en Gang selv har anset
for ønskelig«, hedder det, at da den ikke engang lod
sig tilvejebringe i det femtende og sextende Aarhun-
drede, da Folkelivet havde tabt næsten al sin Kraft og
Bevidsthed, »da var det topmaalt Daarskab at vente
den i det nittende«.
»Behøves der et yderligere V id
nesbyrd om de nordiske Rigers A fsky for en borgerlig
Forening, da har dette Aarhundrede givet et saare høj
røstet i Norges Skilsmisse fra Danmark og Forbindelse
med Sverige.
Ingen borgerlig Forening mellem to
Riger gik nemlig stillere af, syntes mere frivillig, fuld
stændig og velgjørende, men dog er det soleklart, at
25
*
3 8 7