394 / 494
3 8 3
ditoriet var opfyldt næsten en Time, før Forelæsningen
begyndte«. De nu udgivne Opskrifter give os kun en
meget mangelfuld Forestilling om den Virkning, disse
Foredrag maa have gjort, thi for det første kunne de
selvfølgelig ikke meddele Indtrykket af »Grundtvigs
Veltalenhed, der væsentlig bares af hans storslaaede
Personlighed, som mægtede paa en gribende Maade at
udstrømme i lunefuld Skjæmt ikke mindre end i glø
dende Pathos« x), og for det andet er det kun meget
faa af dem, der tør antages at foreligge i den Form
og Udstrækning, hvori Foredragene blev holdte. Men
allerede den foreliggende Bog er i og for sig et højst
mærkeligt Vidnesbyrd om historisk Syn baade paa
Fortid og Fremtid. Den er, hvad man træffende har
kaldt Nationalismens Program, lægger først og sidst
an paa at vinde Ungdommen for en rent nordisk An
skuelse af Menneskelivet og Historien. »Dette var en
Livsopgave, hvortil han følte sig baade kaldet og ud
rustet. Vel maatte han føle en brændende Trang til
at vække og vinde den danske Ungdom for, hvad der
for ham stod som levende Sandhed, frelsende baade
for den enkelte og for Folkelivet i det hele, og det i
et Øjeblik, der stod for ham som et Vendepunkt i det
elskede Fædrelands Historie. Vel maatte han lægge
særlig Vægt paa at komme til at virke med det vingede
mundtlige Ord, som han var saa vel skabt og skikket
til at føre, og som han satte saa højt over det skrevne;
og vel maatte han ønske at kunne tiltale en haabefuld
Ungdom, da han hos den ældre Slægt for det meste
1) Sv. Grundtvigs Forord til Mands Minde.