399 / 494
388
om end ikke det Vergelandske Register paa »Dan
marks politiske Forbrydelser imod Norge« J) kan gjælde
for en »Folkestemme«, er jo dog efter denne Skils
missen fra Danmark Norges Lykke, altsaa Befrielse fra
en stor eller lille Ulykke. Og at nu Norges Forbin
delse med Sverige, om den end havde været lige saa
frivillig, som den aabenbar var nødtvungen, ej engang
har Skin af en borgerlig Forening, er saa iøjnefaldende,
at man fristes til at smile ved Nordmændenes Æ ng
stelighed for, at den skal udarte dertil, men nødes til
deri at se det gyldigste Bevis paa, hvor modbydelig
den blotte Tanke om en borgerlig Forening (Amal-
gamisation) af Grandfolkene i det mindste er et af dem,
saa et virkeligt Forsøg paa nu at tilvejebringe den
vilde blive Løsenet til et nyt Uvejr i Norden,
sørgeligere end noget af alle de overstaaede . . .
E t fast og venligt Forbund til fælles Forsvar og
til almindeligt bedste lader sig derimod ikke blot
tænke i Norden, men er baade saa naturligt og nød
vendigt, at vi bør betragte det som allerede i Værk
og inderlig ønske det sluttet heller i Dag end i Morgen
og helst med en uindskrænket Tillid og paa saa ven
lige Betingelser, at Forbundet skjænkede os alle en
borgerlig Forenings Fordele uden at medføre dens Ube
hageligheder eller udsætte os for dens uberegnelige
Følger. Det er jo saaledes aabenbar ikke blot et For
bund til fælles Forsvar mod ethvert Angreb, der kan
finde Sted mellem selvstændige Riger, men et frit Sam*) Et bekjendt Skrift, som Henrik Vergelands Fader, Præsten Ni
kolaj Vergeland udgav
1816
.