402 / 494
391
dom og alt omfattende Videnskabelighed. Naar vi
nemlig ikke længere drive et Spil med disse store Ord
eller forstaa derved blot og bart »Latineri og Selvklog
skab«, da indse vi strax, at grundig Lærdom og alt
omfattende Videnskabelighed langt fra at kunne enten
være »Børnelærdom« eller flere Tusendes Sag af hver
Million, kun i Forhold kan drives til Gavns af nogle
faa til enhver Tid, som med udmærkede Anlæg dertil
opofre en kraftig Manddom og rørig Alderdom, saa det
er kun af Haandlangere der behøves en Del, og man
kunde derfor tænke, at naar der kun var ét godt Uni
versitet en Steds i Evropa, som de faa fra alle Lande
kunde benytte, da lod Universiteter sig anden Steds til
Nød undvære . . . Men om vi nu virkelig behøve et
Universitet, det beror i Grunden paa, om grundig Læ r
dom og alt omfattende Videnskabelighed behøver os for
at drives forsvarlig eller dog for at gjøre de nødvendige
Kæmpeskridt til sit fjærne, ophøjede Maal, som er klar
Forstand paa hele Menneskelivet i alle sine mangfoldige
Retninger . . . Fler staar vi da ved Spørgsmaalet, om
Nordboen hører til Flovedfolkene, og skjønt Historien
svarer det bestemteste Ja, er det dog saa langt fra, at
Norden hidtil i videnskabelig Henseende har hævdet sig
en tilsvarende Rang, at det kan synes selv at have fra
dømt sig Bekvemhed til et selvstændigt Videnskabernes
Sæde . . . Det nægtes naturligvis ingenlunde, at alle
tre nordiske Riger have frembragt ej blot en Del gode
videnskabelige Haandlangere, men endog enkelte Visere
af Kæmpestørrelse, men derved stadfæstes kun, hvad
ingen Stadfæstelse behøver, at Norden er »Kæmpers
Fødeland« og har Kald til ogsaa videnskabelig at vise