400 / 494
3§9
kvem med Handel og Vandel, der for alle Nærings
veje er det samme som borgerlig Forening, og jeg ser
i det mindste ingen Grund, hvi Rigerne ej kunde enes
om at sammensætte et Krigsraad, der bestyrede det
hele Forsvarsvæsen baade til Lands og Vands, som da
med langt mindre Bekostning vist nok kunde sættes
paa en langt fastere Fod«.
Efter saaledes at have udviklet sine Tanker 0111
Nordens borgerlige Fremtid, Tanker, som Eftertiden har
vist i en ganske anden Grad var virkelige Fremtids
tanker med Rod i Fortid og Nutid end de national
liberale Ideer, gaar han over til at tale om en viden
skabelig Forening. Han tænker »naturligvis« ikke paa
Indførelsen af et fælles enevældigt Skriftsprog, »thi ser
vi, hvor fast selv det lille, fattige Island har holdt paa
sit, da maa vi vel opgive al Tanke om, at enten Dan
mark eller Sverige skulde slippe deres, og finde det
langt rimeligere, at ogsaa Norge for Alvor vil prøve
paa at danne sig et efter sit ejendommelige Tunge
slag . . . . Mit Forslag, mit inderlige Ønske og mit
levende Haab er intet mindre end et stort nordisk Uni
versitet i Steden for de fire latinske, vi nu er hjemsøgte
med . . . . Som jeg har stræbt at lægge Nordboerne
paa Hjærte, hvor højlig de, hver i sit Rige, trænge til
en »folkelig Højskole«, hvor alt paa Modersmaalet drejer
sig om Fædrenelandet, dets naturlige og borgerlige For
fatning, dets folkehistoriske Minder og Kampe, dets
Tarv og Udsigter, med alt, hvad der kan. gjøre for
standige og veltænkende Mænd dygtige til at hæve
og understøtte den lovlige Folkesteinme, der nu i alle
Rigerne er Regeringens Landraad, saaledes lagde jeg