394
i videnskabelige Studier og udfoldede en saadan viden
skabelig og poetisk Produktion, at disse A a r ogsaa i
den Henseende høre til de rigeste og betydningsfuldeste
i hans Liv.
Naar vi høre Grundtvig tage Ordene
»Bogen i, og Munden op!« til sit Feltraab, er det ingen
lunde, fordi han kastede V rag paa Bøgerne i og for
sig, tvært imod, en uforholdsmæssig Del af sine knappe
Indtægter anvendte han til efterhaanden at skaffe sig en
stor og kostbar Bogsamling, og han studerede tidlig og
silde. E t saare betegnende Træk er det, at han, som,
efter at han havde faaet Syn paa det Ideal af folkelig
Dannelse, han aldrig mere slap, fejdede paa Latinen
og Romerdannelsen, som ingen anden har gjort det
hverken før eller siden, ved en Doktordisputats kunde
træde op og sætte hele Avditoriet i Forundring over
den Færdighed, hvormed han bevægede sig i Romer
sproget.
De to videnskabelige Storværker, Grundtvig øvede
i disse A a r, vare Nordens Mythologi og Haandbog i
Verdenshistorien. V i skulle senere nærmere gjøre Rede
for hans ejendommelige Anskuelse af Mytherne og Hi
storien i det hele taget, og derfor her indskrænke os
til at sige, at de to nævnte Skrifter hvert paa sin Vis
høre til de allerbetydeligste, der haves fra hans Haand,
og betegne Kulminationen af hans geniale Syn paa
det Omraade, hvorpaa de bevæge sig, et Syn, der
paa den ejendommeligste Maade forener det poetiske
og videnskabelige i én Total-Anskuelse. »Nordens My
thologi eller Sindbilledsprog, historisk-poetisk udviklet
og oplyst« melder sig som anden Udgave af den lille
Mythologi fra 1808, men er i Virkeligheden en hel ny