NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Ogsaa den baade i Henseende til Kvantitet og

Kvalitet forbavsende umiddelbart poetiske Produktion,

Grundtvig udfoldede i disse Aar, vidner om, i hvor høj

Grad hans Aand nu var modnet og klaret. Den Sam

ling »Nordiske Smaadigte«, han udgav i Kristiania 1838,

bestaar af Digte, der ligge forud for Aaret 1824, som

han selv betegner som »et Vendepunkt i sit Skjalde

løb«, men i Datidens Blade særlig i Lindbergs Kirke

tidende findes der en Mængde fra hans Haand, næsten

alle af mere eller mindre afgjort religiøs Karakter, og

i Aarene 1837—41 udkom de to Bind af »Sangværk

til den danske Kirke«, hans Hovedværk i denne Ret

ning og et af de betydningsfuldeste Led i hele hans

poetiske Produktion, en rig Samling af skjønne, dels

originale, dels oversatte og frit bearbejdede Salmer og

aandelige Sange. Det er en Salmeskat, som maaske intet

andet Folk kan opvise Mage til, i alt Fald ikke fra én Mands

Haand, og den er, hvor meget han end har laant anden

Steds fra, baade fra vor egen og andre Folks Digtning,

i Virkeligheden helt og holdent hans Værk, thi fra

først til sidst har han paatrykt den sin Aands Særpræg

og givet den sin kostelige Sprogmalms Lødighed og

dybe og inderlige Klang.

Salmetonen meldte sig

tidlig i Grundtvigs Digtning — »Dejlig er den Himmel

blaa« er allerede fra 1 81 0 — , men først nu, samtidig

med at han havde fundet sit faste Stade i religiøs Hen

seende og i det hele taget havde vundet fuld Klarhed

over, hvad han vilde her i Livet, havde han vundet det

Plerredømme over den, der gjør ham til en af Verdens

største Salmedigtere.

I 1839 skrev Grundtvig i »Aabent Vennebrev til