397 / 494
3 8 6
hvor der endelig midt under det latinske Pavedom var
en saadan K j ærlighed til Modersmaalet, i Middelalderens
Dunkelhed et saadant Øje for Folkelivet, som Hejrns-
kringle og hele Sagarækken soleklart aabenbare, der
fattes i Nytaarstiden heller hverken Mod eller Kraft til
trods alle latinske og romerske Bandsættelser at fort
sætte, forklare og fuldende det længe afbrudte, men
aldrig opgivne folkelige Levnedsløb«.
Sit mest storslaaede og videst omfattende Udtryk faar
Tanken i disse Aar i Afhandlingen »Om Nordens viden
skabelige Forening«, der fremkom i Barfods Tidsskrift
»Brage og Idun« i Begyndelsen af 1839. Han hævder her,
at »den nordiske Foreningslyst ligger meget dybere end
Herskesygen og dybere end Foreningslysten enten i
England, Frankrig eller Tyskland, og at dens Planer
kun strandede, fordi de vare daarlig baade anlagte og
styrede, saa naar vi først ved, hvad vi egentlig vil, tør
vi haabe, Foreningen skal lykkes meget bedre end i
noget af hine Lande. . . . Det er først, siden Norge
blev selvstændigt og indtog sin gamle Plads mellem os,
vi har begyndt at forstaa vort eget Hjærte og vor Hi
stories Gang, kan altsaa først nu begynde planmæssig
at arbejde paa en Forening, som den sømmer sig nor
diske Frænder af Kæmpeæt . . . Det er ingen kirkelig
og ingen borgerlig, men en ægte videnskabelig For
ening, jeg vil foreslaa, kun at jeg maa bede Læseren
ej at tænke, han derfor strax ved alt, hvad jeg mener
dermed, og for en Sikkerheds Skyld vil jeg foreløbig
bemærke, at ægte Videnskabelighed er mig langt mer
end »sort paa hvidt«, er et Oplysningsværk, der ikke
blot »staar paa Papiret«, men virker lyslevende paa