393 / 494
382
strid om at ramme Rigets bedste, her med Guds Hjælp
skal føres, vil netop have de modsatte Følger af
Spliden anden Steds, hvor baade Magten og Friheden
er og maa betragtes og forsvares som et Rov«.
Til fuld Udfoldelse kom det for Grundtvig ejen
dommelige Syn paa det nationale og borgerlige L iv
først, da han i 1838 (fra 20de Juni til 26de November
tre Gange om Ugen) paa Borchs Kollegium holdt den
berømte Række Foredrag over den nyere Tids Historie,
der senere ere udgivne under Titlen »Mands Minde«,
og »som Kjøbenhavn næppe havde hørt Mage til siden
Steffens’ Dage«. En Kreds af yngre Mænd havde op
fordret ham dertil, og greb han med Glæde Opfor
dringen, viste det sig paa den anden Side, at den
unge Slægt stod rede til med Glæde at modtage, hvad
han havde at yde. Og de skuffedes ikke. En af Til
hørerne, Fr. Barfod, har i et lille Sk rift1) givet en
Skildring af den Fest, den sidste Aften blev til, og
man faar her ikke blot et Indtryk af, hvor meget For
samlingen havde at takke fo r , men ogsaa af, hvor talrig
den var bleven, efterhaanden som det blev bekjendt,
hvilke mægtige Tanker her kom til Orde.
»De for
rige Aftener havde det almindelige Tilhørerantal været
omtrent halvfjerde Hundrede, der paa en næsten ube
gribelig Maade havde sammenstuvet sig paa det lille
Borchs Kollegium; denne Aften vare alle Bordene ud
tagne, og dog var der lige fuldt, og Tilhørerne maatte
staa langt ud paa Gangen og et Stykke ned ad Trappen,
saa det gik vist hen ad de sex Hundrede. Selve Av-
J) Den sidste Aften paa Grundtvigs Forelæsninger.
1839
.