392 / 494
381
oprindelige Danskhed og den alt dansk oplivende
Folkestemme, som jeg ledte efter i de gamle Bøger
og hos mig selv, de er ogsaa virkelig opstandne med
det folkelige Statsraad, saa naar vi kun give Tid, som
vi maa, da vil i Danmark alt efterhaanden gestalte sig
dansk, ligesom alt med Guds Hjælp i Kirken vil ge
stalte sig kristelig«. Han sigter herved til de i 1834
indstiftede raadgivende Provinsialstænder. Han havde
tidligere »tænkt som en Bogorm, at den fri Folke
stemme kunde allerbedst ytre sig gjennem vore Penne,
uden Mund og Mæle, ordentligt Valg og gyldig Fuld
magt«, nu stod han »som naglet til Pulten for at pege
paa det Underværk og paa de naturlige eller historiske,
altsaa de naturhistoriske Følger deraf1) . . . Ved op
mærksom at følge Forhandlingerne i Danmarks gamle
Hovedstad (Roskilde), som du ved, jeg var ingenlunde
forud indtaget for, fandt jeg efterhaanden, at trods al
den noksom kjendelige Svaghed, Ukyndighed og Følelse
af Juraens Overlegenhed var dog alt i Grunden saa
ægte dansk og saa vidunderlig danneligt, at selv vor
latinske Jura var nær ved at lade sig fordanske, og da
herved Fordommen mod det hele som en farlig Efter
ligning eller Efterabelse af det fremmede var over
vundet, saa’ jeg pludselig, at Danmark netop herved
havde tilbagevundet sin oprindelige Forfatning, og det
paa den ubeskrivelig dejlige, mageløse Maade, at det
uindskrænkede Eneherredømme er F o l k e t s og den
offentlige Stemmeret K o n g e n s Gave, saadenVædde-
b Resultatet af dette Arbejde, som han „sædvanlig endte om Lør
dagen og begyndte paa ny om Mandagen“, blev det lille Skrift
„Det danske Firkløver eller Danskheden partisk betragtet“ (
1836
).