396 / 494
3^5
at opleve en saa glædelig Begivenhed«; I de følgende
Aar klarer denne Tanke, der som bekjendt blev en af hans
vigtigste Livstanker, sig mere og mere, og han griber
enhver Lejlighed til at udvikle den. Den kommer atter
og atter lejlighedsvis frem i saa godt som alle hans
Skrifter, hvad de saa end ellers handle om, og særlig
fremstiller og udvikler han den i en hel Række Smaa-
skrifter. Det er særlig Erkjendelsen af, at, efter at
»Kongehaand og Folkestemme« havde fundet hinanden,
maatte der en folkelig Oplysning til, for at Folket skulde
kunne magte den Opgave, der var stillet det, som bærer
denne Tanke frem, men bag ved den ligger den i hans
Syn paa Nordens Fortid grundede Overbevisning om Nord
boernes Kald til at udvikle en universalhistorisk, alt
omfattende Videnskabelighed. Derfor er det ham heller
ikke nok at søge Højskoletanken gjennemført i Dan
mark, men han peger paa den for alle Nordboer, og
særlig opfordrede han i et lille Skrift »Til Nordmænd
om en norsk Højskole« (1837) de norske Frænder til
uopholdelig at oprette en saadan folkelig Højskole.
»Og kunde det nytte, vilde jeg jo besværge eder ved
alt, hvad der kunde tænkes at være eder kjært og
helligt, ej at undlade eller at forhale et Storværk, alle
Minder i Kæmpers Fødeland værdigt og Kæmpernes
Børn uundværligt, hvis de virkelig skal høste, hvad
Fædrene saaede, og pryde sig med den Hæderskrans,
hvortil hine saa priselig bejlede, bevise for al Verden,
at hvor der ved højlys Dag fandtes saadanne folkelige
Helte som Hakon Adelsten og Olaf Tryggesøn, saa
store og ædle Kræfter som de, der skabte Norges
kongelige Ridderspil fra Halvdan Svarte til Sverre, og
Fr.
W.
H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.