30 / 245
Svende; og det var da navnlig de gamle Folkebøger om
Kejser Karl og hans Jævninger, om Holger Danske o. fl.
Dette kedede ham dog efter nogen Tids Forløb, og saa gik
Tiden for ham med Kortspil, Tobakspiben og Driveri.
I Slutningen af September 1800 forlod han Aarhus med
Smakken, der førte ham til Kallundborg, hvorfra han rejste
til Udby paa et kort Besøg, inden han i Oktober, ledsaget
af sin Faders og Moders Velsignelse og Forbønner, men selv
kold og dorsk, drog til København for at underkaste sig
Studentereksamen. Den tog han den 27. Oktober med Ud
mærkelse i Latin og første Karakter i alle de andre Fag
undtagen Hebraisk. I samme Maaned blev ogsaa Øhlenschlæ
ger Student.
26
III.
UNGDOMSAAR I KØBENHAVN.
T
Grundtvigs Studentertid fik han ikke mange Penge hjemme
J- fra; det kneb altid for hans Forældre. Men han fik
»tør Kost« tilsendt fra sin Moder, og Middagsmaden fik
han hos hendes Broder, Overlæge F. L. B a n g , Direktøren
for Frederiks Hospital. Denne noget pietistiske Mand havde
for Skik at krydre Maaltidet med lange, bitre Straffetaler til
de unge; og disse var det lige saa svært for Grundtvig at
døje som for Bangs Stifsønner, Brødrene O. H. og J. P.
Mynster. — Hos andre Familier kom Grundtvig sjælden,
hverken hans Klædedragt eller hans klodsede Væsen egnede
sig for Selskabslivet.
I Kirke gik han heller ikke. I de tre Studenteraar var
han kun een Gang i Kirke, og det var, da han paa Familie
skabets Vegne i April 1802 gav Møde ved Bispinde Balles
Begravelse.
Paa Universitetet kom han heller ikke meget; og der
var heller ikke meget at komme efter. De filosofiske Pro
fessorer, Riisbrigh og Gamborg, mægtede ikke at tænde
Flammer i de unges Sind, og Teologerne Hornemann, Molden-
hawer og Munter lige saa lidt. Det var Kedsommelighed og
Rationalisme i større eller mindre Grad paa hele Linjen. —
R i i s b r i g h var saa fortvivlet grundig, at han begyndte sin
Vejledning i Logik med en Definition af, hvad en Definition