31 / 245
27
er. I en Forelæsning sagde han en Gang: »For ikke at
fælde nogen urigtig Dom, maa man undertiden suspendere
sit Judicium. Raad: For ikke altid at suspendere sit Judicium,
maa man primo erhverve sig et Forraad af Kundskaber,
secundo Klarhed udi samme.« — G a m b o r g er bekendt
baade for sine Angreb paa Mosebøgernes Beretning om
Syndefaldet og for sit Forslag til Forbedring af Fuglesangen
i vore Skove: Man skulde lade Spurveæg udruge af Kanarie
fugle, og naar saa disse havde lært Ungerne at synge,
skulde de slippes ud til de andre vilde Fugle og der lære
fra sig. — Den ældste teologiske Professor, C. F. H o r n e-
m a n n , gjorde tit Løjer med det hele. Ved Forklaringen af
Stedet i første Mosebog 4, 15, at Gud satte et Tegn paa
Kajn, at ingen skulde dræbe ham, sagde Hornemann: »Om
det nu var et blaat Baand (Elefantordenen) eller et hvidt
Baand (Dannebrogsordenen), kan jeg ikke sige; men vist er
det, at fra den Tid turde ingen gøre ham noget.« Om
Abraham sagde han, at han tingede med Gud som en
Sjakerjøde, den Gang han bad for Sodoma. Ved en teologisk
Embedseksamen lod han uden Modsigelse en Kandidat ud
vikle, at den jødiske Religion var den bedste, og at Muhamed
havde forkyndt den sande Religion. En anden Gang sagde
han ved en Eksamen: »Galt er det, hvad Apostelen siger;
men De gør det da ti Gange værre.« Grundtvig hørte kun
een Forelæsning af ham — over Romerbrevet — , hvor han
udviklede, 1) hvad Pavlus havde tænkt, 2) hvad han burde
have tænkt. J. P. Mynster, der ogsaa havde haft Hornemann
til Lærer, siger, at han den Gang troede, han lærte noget
Hebraisk hos ham, senere erfarede han, det var en Vild
farelse. — D. G. M o l d e n h a w e r , der altid talte sirligt La
tin, og som ikke spottede, gjorde intet Indtryk paa Grundtvig.
»Vi kaldte ham Jesuitten,« siger Grundtvig, »fordi han vel
aldrig nægtede, men stadig gik uden om de kristelige Sand
heder.« »Han havde studeret i sin Ungdom,« siger Mynster,
»men læste nu blot Aviser.« — F r. M u n t e r var lige saa
bekendt for sin uhyre Lærdom som for sit store Vilderede.
Hans kirkehistoriske Forelæsninger var uden Aand og uden
Overblik, har hans Svigersøn J. P. Mynster sagt. Endelig var
der en h elt ny Professor, P. E. M u l l e r , men han var uden
bestemt Mening og uden Indflydelse.
Grundtvig havde saaledes intet ud af Universitetsfore
læsningerne, hørte dem heller ikke, men lod sig Svarene