Previous Page  35 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 245 Next Page
Page Background

31

GRUNDTVIG SOM TEOLOGISK KANDIDAT.

G

rundtvig havde ønsket at kunne blive i København efter

sin teologiske Eksamen, navnlig for at lægge sig efter

Islandsk og nordiske Oldsager; men det lykkedes ham ikke

at finde nogen passende Virksomhed, og maatte han derfor

søge hjem til Udby indtil videre.

Herfra besøgte han sin Broder Otto i Torkildstrup paa

Falster, og med hans Familie besøgte han gentagne Gange

Provst Blicher i Gunslev, ligesom Familien Blicher aflagde

Genbesøg i Torkildstrup. Dette var Grundtvig særlig kært,

da han under Besøg derovre i sin Studentertid havde for­

elsket sig i Provstens Datter Marie. Hun forlovede sig imid­

lertid med teologisk Kandidat Povl Egede G l a h n ; men hvor

ulykkelig end Grundtvig troede at være derover, saa var

hans Tilfælde dog ikke sværere, end at han saa sig i Stand

til ret snart at overføre sine Følelser paa hendes Søster

Elisabeth (Lise), en syttenaarig, from, bly og smuk Pige.

Hun »interesserede« ham — han bruger selv dette Ord —

straks, og under et fornyet Besøg hos Broderen samme Efter-

aar (1804) blev det ham af forskellige Smaating klart, at han

ikke var hende ligegyldig; og han kunde ved hendes Side

tænke sig lykkelig, selv med Armod, »naar den ikke var alt

for trykkende«. Naar han var hos hende, bankede hans

Hjerte, og han kunde med berusende Fryd have sluttet hende

i sine Arme; men kom han til at tænke nærmere derover,

forekom det ham Daarskab at forlove sig med de Udsigter,

han dengang havde. Disse ret snusfornuftige Bemærkninger,

tagne af hans Dagbog fra 1804, fortsættes med Betragtninger

over de økonomiske Følger af en mulig Forlovelse med

hende nu.

I dette Aar begyndte han ogsaa sin offentlige Skribent­

virksomhed med et Stykke i »Politivennen«, skrevet i Tidens

rationalistisk humanistiske Sprog, og handlende om »et skole-

holderløst Sogn paa Falster«. Det er kun mærkeligt ved,

at man ser, hvorledes han som Tor havde ondt ved »at sidde

stille, naar noget var uklart«, og hvor naturligt det var ham

at »kæmpe med aaben Pande«. Det var nemlig underskrevet

med hans fulde Navn.

IV.