40 / 245
36
Grundtvigs Forfattervirksomhed: det, han har skrevet om
Nordens Oldtid. Han ser i Frejs Elskov til J æ t t e kvinden
Gerda en Slags Fald for Guden og i den Omstændighed, at
han for denne Elskovs Skyld gør sig selv vaabenløs, et Led
i den Række Forsyndelser fra Gudernes Side, der fører til
deres Undergang i Ragnarok. Saaledes »svævede dette Old-
kvad for hans Øje med høj Betydning«; og derfor maa han
gøre Indsigelse imod, at det forflades og udleveres til Grinet. —
Grundtvig havde vel ogsaa undertiden en Følelse af, at
han ved sit Forhold til Fru Leth lignede Frej i Forholdet
til Gerda. Fru Leth stod sikkert til Tider for ham som den,
der kunde drage ham nedad, gøre ham vaabenløs og volde
hans Undergang.
I samme Maaned, som Afhandlingen om Sangene i Edda
udkom, udarbejdede Grundtvig en Afhandling »Om R e l i
g i o n o g L i t u r g i « , der blev trykt i Fallesens teologiske
Maanedsskrift i Begyndelsen af 1807. — Der herskede paa
den Tid en vis liturgisk Frihed og en stor liturgisk Mangfoldig
hed i den danske Statskirke; den Alterbog, der var bleven for
ordnet i Kristian den Femtes Tid, passede ikke for den nu
raadende Rationalisme, og enhver gjorde, som det passede
ham bedst. Et Forslag til at rationalisere Gudstjenesten,
som Chr. Bastholm var kommen frem med 1783, var blevet
henlagt, og juridisk bestod det gamle. Da imidlertid Sansen
for og Deltagelsen i den offentlige Gudstjeneste Aar for Aar
blev slappere og ringere, troede en og anden, at det maatte
kunne hjælpe, hvis man fik en ny Alterbog. Flere kom
frem med Tanken derom og Forslag dertil, og den virk
somme, livlige Biskop fra Lolland, P. O. Bojsen, udarbejdede
i Hast en Del Betænkninger og Forslag, som Kirkekollegiet
fandt Behag i, og som — hvor snurrige de end var — havde
en Del Udsigt til at gaa igennem. Formodentlig vilde det
Bojsen’ske Forslag nu aldrig blive nævnt, hvis det ikke havde
fremkaldt to teologiske Førstearbejder af de to Mænd, der
snart skulde blive Redskaber til en ny Vækkelse, et nyt Liv
i den danske Kirke: Mynster og Grundtvig. Mynsters klare,
rolige og overlegne Tilintetgørelse af de Bojsen’ske Forslag
vedkommer os ikke i denne Forbindelse, men derimod
Grundtvigs »deklamatoriske« Afhandling, som han selv har
kaldt den. Mynster kaldte den et halvt fordøjet Virvar af
andres fornuftige og ufornuftige Tanker, medens Professor
senere Biskop P. E. Muller fandt den lovende med Hensyn
til Grundtvigs Fremtid som »Religionens Lærer«.