43 / 245
39
til »Minerva«, der findes i Marts-Hæftet for 1807 og hedder:
»Om V i d e n s k a b e l i g h e d o g d e n s F r e mm e « . Ved
Videnskabelighed forstaar han »Sans for den menneskelige
Aands harmoniske Udvikling uden Hensyn til Hverdagslivet«.
Efter denne Forklaring, der jo lægger en noget anden Mening
ind i Ordet end den nu gængse, maa Afhandlingen bedømmes.
Kun Videnskabelighed, siger han, kan give Individerne og
Slægterne den sande Storhed. Men i den Henseende ser det
mørkt ud hos os som i de andre Lande; vor Litteratur er
som en druknende, der raaber om Hjælp; men Strandbredden
er næsten tom, og et Folk, hos hvilket gode Bøger bliver
sjældne, vil snart tabe sin Videnskabelighed.
Aarsagerne hertil kan søges i forskellige Forhold:
1. L o v e n e . Forordningen af 27. September 1799 for
byder Anonymitet og nøder derved navnlig den unge und
selige Skribent til en Forsigtighed, der ikke er grundet i
Sagens Natur. Desuden er det tvivlsomt, om det er tilladt
at dadle en afdød Konge, hvorved Historieskriveren kan
komme i stor Vanskelighed. (Grundtvig havde her et nær
liggende Eksempel, idet hans Ven P. N. Skovgaard 1804 var
bleven dømt til 14 Dages Fængsel, fordi han i en Beskrivelse
af Bornholm havde lastet Kong Frederik den Tredjes Haard-
hed mod Korfits Ulfeldt og Leonora Kristina.) Paa dette
Punkt maatte der skaffes Klarhed.
2. D e n r i n g e A f s æ t n i n g , der ikke har sin Grund
i, at Landet er saa lille, men i, at Læsningen i Hjemmet er
bleven blot Tidsfordriv, saa at Bøger, der forudsætter Tænk
ning og dybere Følelse, er bievne upassende.
3. F o r a g t e n f o r M o d e r s m a a l e t . Den Begej
string for dette, der vaktes ved Holberg, er næsten forsvun
den. Der er mange Huse i Danmark, hvor Dansk kun er
Tjenersproget; mange, for hvem en dansk Bog og en dum
Bog er enstydige Ord; mange, der sætter Kendskab til frem
mede Sprog som Dannelsens Kendetegn.
4. V o k s e n d e I r r e l i g i ø s i t e t o g U s æ d e l i g
h e d h o s d e n s t u d e r e n d e U n g d o m . Virkelig Viden
skabelighed forudsætter nemlig et religiøst Sind, Tro paa det
himmelske og Anelse om dets Herlighed. Og det er Mange
len herpaa, der gør, at Danmarks Studenter ej kan skrive
Dansk, ikke kan anden Historie end den, hvoraf de i Skolen
lærte nogle Brokker, ikke har andet Begreb om Filosofi, end
at det er noget slemt tørt noget, som man skal have til 2den