47 / 245
43
tog dem i Forsvar. Grundtvig skrev i glødende Harme her
over »M a s k e r a d e b a l l e t i D a n m a r k«, et uklart, form
løst, men hensynsløs kraftigt Digt, hvor man imidlertid savner
den Overlegenhed og aandelige Myndighed, der skulde give
de voldsomme Ord deres rette Klang og Vægt.
Flere Gange havde Grundtvig tænkt paa at forlade Ege
lykke, hvor han led saa meget; men han havde ikke kunnet
— ogsaa fordi han holdt meget af sin unge Elev. I April
Maaned 1808 rejste han dog over Torkildstrup og Udby til
København. Her lykkedes det ham allerede i Maj at faa en
Plads paa Valkendorfs Kollegium, og her tog han atter fat
paa sine oldnordiske Studier, som han foreløbig afsluttede
med Udgivelsen af » N o r d e n s M y t o l o g i , en Udsigt over
Eddalæren for dannede Mænd, som ej er Mytologer«. -—
Det var Nyerup, der havde opfordret ham til at udarbejde
eller medarbejde ved en ny Fremstilling af Asalæren, der
kunde tjene til Haandbog for almindelige Læsere, hvis Sans
for Oldtidens Minder var vakt ved Øhlenschlægers Digtning,
og vel havde Grundtvig efter en søvnløs Nat sagt sig Op
gaven fra, fordi Tiden var for kort, men havde vidtløftig
udviklet sine Tanker om en saadan mytologisk Læsebog i et
Brev til Nyerup af 6. Januar 1808, og saa havde han allige
vel paa sin egen Maade og for sin egen Regning taget fat
paa Udarbejdelsen af sin Udsigt over Eddalæren. Dette
Værk betegner Begtrup i Forordet til sin Udgave deraf med
Rette som et videnskabeligt Arbejde af stor Betydning, dels
ved, at Grundtvig indfører en skarp Kildesondring og frem
hæver den ældre Eddas store Fortrin for den yngre, dels
ved, at han stræber at opfatte Myterne i deres egen Aand
som folkelig Digtning, medens tidligere Forskere havde be
tragtet og behandlet dem som forvansket Historie. — Lige
ledes har han Ret i at betragte Mytologien som et poetisk
Værk af høj Rang.
Mange begavede Mænd baade hjemme og ude glædede
sig i høj Grad over Bogen- Fr. Schlegel oversatte den delvis
paa Tysk, og Geijer roste den meget. To Gange (1818 og
1839) er den bleven udgivet paa Svensk. —
Endnu større Opmærksomhed her hjemme vakte hans
» O p t r i n a f K æ m p e l i v e t s U n d e r g a n g i N o r -
d e n«, hvor han i en Række dramatiske Optrin skildrer den
store Kamp mellem det gamle og det nye, mellem Hedenskab
og Kristendom, og skildrer denne Kamp med lige saa stor