Previous Page  47 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 245 Next Page
Page Background

43

tog dem i Forsvar. Grundtvig skrev i glødende Harme her­

over »M a s k e r a d e b a l l e t i D a n m a r k«, et uklart, form­

løst, men hensynsløs kraftigt Digt, hvor man imidlertid savner

den Overlegenhed og aandelige Myndighed, der skulde give

de voldsomme Ord deres rette Klang og Vægt.

Flere Gange havde Grundtvig tænkt paa at forlade Ege­

lykke, hvor han led saa meget; men han havde ikke kunnet

— ogsaa fordi han holdt meget af sin unge Elev. I April

Maaned 1808 rejste han dog over Torkildstrup og Udby til

København. Her lykkedes det ham allerede i Maj at faa en

Plads paa Valkendorfs Kollegium, og her tog han atter fat

paa sine oldnordiske Studier, som han foreløbig afsluttede

med Udgivelsen af » N o r d e n s M y t o l o g i , en Udsigt over

Eddalæren for dannede Mænd, som ej er Mytologer«. -—

Det var Nyerup, der havde opfordret ham til at udarbejde

eller medarbejde ved en ny Fremstilling af Asalæren, der

kunde tjene til Haandbog for almindelige Læsere, hvis Sans

for Oldtidens Minder var vakt ved Øhlenschlægers Digtning,

og vel havde Grundtvig efter en søvnløs Nat sagt sig Op­

gaven fra, fordi Tiden var for kort, men havde vidtløftig

udviklet sine Tanker om en saadan mytologisk Læsebog i et

Brev til Nyerup af 6. Januar 1808, og saa havde han allige­

vel paa sin egen Maade og for sin egen Regning taget fat

paa Udarbejdelsen af sin Udsigt over Eddalæren. Dette

Værk betegner Begtrup i Forordet til sin Udgave deraf med

Rette som et videnskabeligt Arbejde af stor Betydning, dels

ved, at Grundtvig indfører en skarp Kildesondring og frem­

hæver den ældre Eddas store Fortrin for den yngre, dels

ved, at han stræber at opfatte Myterne i deres egen Aand

som folkelig Digtning, medens tidligere Forskere havde be­

tragtet og behandlet dem som forvansket Historie. — Lige­

ledes har han Ret i at betragte Mytologien som et poetisk

Værk af høj Rang.

Mange begavede Mænd baade hjemme og ude glædede

sig i høj Grad over Bogen- Fr. Schlegel oversatte den delvis

paa Tysk, og Geijer roste den meget. To Gange (1818 og

1839) er den bleven udgivet paa Svensk. —

Endnu større Opmærksomhed her hjemme vakte hans

» O p t r i n a f K æ m p e l i v e t s U n d e r g a n g i N o r -

d e n«, hvor han i en Række dramatiske Optrin skildrer den

store Kamp mellem det gamle og det nye, mellem Hedenskab

og Kristendom, og skildrer denne Kamp med lige saa stor