Previous Page  27 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 245 Next Page
Page Background

23

Den ugifte Præst færdedes meget blandt sine Sognefolk,

og Plejesønnerne har tit været med, saa Grundtvig blev i

disse Drengeaar meget fortrolig med den jyske Almue og

dens Levevis.

Foruden den aarlige Rejse, han i de 6 Aar gjorde til

sit Hjem, og hvor Feid mere end een Gang ledsagede ham,

gjorde han med denne en Del Rejser i Jylland: til Salling,

hvor Feids Broder var Præst (i Jebjerg), og hvor Rasmus

Stjernholm havde hjemme (i Roslev); til Vonsild og til Raa-

rup, hvor Feid havde Præstevenner og Trosfæller. Saadanne

Rejser, mente Grundtvig, er særlig at anbefale for Drenge i

den Alder, da de paa en sund Maade udvikler Blikket. »Jeg

ønsker,« siger han, »alle Drenge i Opvæksten saadanne Rejser

baade til Lands og til Vands, som det bedste Hjælpemiddel

til den Universalisme i H jemmet og Modersmaalet, der er

alt, hvad man i den Alder efter min Anskuelse skulde enten

kræve af dem eller ønske hos dem.«

Den Undervisning, Præsten gav ham, synes at have

været god og forsvarlig, om end den, hvad Grundtvig siger,

var gammeldags. Og der var ogsaa hos Præsten gammel­

dags Gudsfrygt; han holdt Husandagt i sit Hjem med Dren­

gene og sine Husfolk, og de gamle Salmer kunde endnu tiltale

Plejesønnen saaledes, at han mange Aar efter — som han

siger — i stille Timer kunde høre dem hviske til Hjertet,

som Engle hilser fra Barnedage og hviske aldrig forgæves:

»Nu velan, vær frisk til Mode«. Dette havde stor Betydning

for Grundtvig, der sikkert vilde have haft langt sværere ved

at komme tilbage til Barnetro og Barnesind, hvis han 9 Aar

gammel var kommen i et Hjem og en Skole, hvor man var

fremmed for levende Kristendom, end han nu fik, efter at

han i seks Aar var bleven undervist af den fromme Præst i

hans Hjem.

Der var et smukt og godt Forhold imellem dem. Feid

bestemte i sit Testamente, at Grundtvig og hans Broder

skulde arve, hvad han efterlod sig, men Feids Søster nyde

Renten af Kapitalen, saa længe hun levede. Arven svandt

imidlertid mellem Skifterettens Hænder ind til 12 Rigsdaler,

4 Mark og 9 Skilling; men Bestemmelsen viser jo dog Feids

Sindelag overfor Grundtvig og Familien i Udby.

Grundtvig har paa sin Side i det store Digt »Udby

Have« udtalt sig om Feid saaledes: