24 / 245
20
Men det var en Hjertensglæde
naar jeg først kom ret til Sæde;
saa det danske Kongeblod
springe af sin dybe Rod
midt i Adams Paradis,
saa det rinde, saa det bruse
rundt i alle Kongehuse.
De Bøger, her sigtes til, er Jonas Ramus: »Norske Kon
gers Historie« (1719) og Lyskanders: »Danske Kongers Slæg-
tebog« (1622).
Saa læste han H o l b e r g s K i r k e h i s t o r i e højt for
sin Moder, og den interesserede ham meget levende og
vakte navnlig hans Uvilje mod Paverne:
»Hvordan Frederik den Anden
turde trodse Kirkebanden,
hvordan Nogaret i Stads
trak den gamle Bonifas
paa et Æ sel ud og ind,
klappede ham under Kind
med det kolde haarde Staal —
det var noget, jeg gad set.
Harmefuld jeg saa paa Baal
Johan H uss som Martyr segne,
glad for Ziskas Navn og Staal
saa jeg Kardinaler blegne.
Men da siden »Svanen« kom,
tænkte jeg: nu ret vor Gammen
skal vi se paa ham i Rom;
men nu Holberg gik sin Vej,
ene og forladt stod jeg.«
Holbergs Kirkehistorie ender, som bekendt, med den
lutherske Reformation. Imidlertid kunde hans Fader, som
trods sin Fattigdom havde en betydelig Bogsamling, nok
hjælpe ham i denne Nød:
»Fader smiled ad min Jammer,
hented ovre fra sit Kammer
end en Bog, hvori der stod
Luther baade først og sidst.
Det jeg aldrig havde vidst,
at man gjorde hele Bøger
om en saadan enstig Mand.
Aldrig jeg det glemme kan,
hvor jeg Pusling blev henrevet,
som jeg næppe før var blevet,