20 / 245
16
fra Valdemars Kilde,
som gøre Susaa,
Dog hjalp hun for Føden
mig Stodder af Nøden,
den Gang jeg blev lille igen.
Da lavt jeg mig satte
i Fædrenes Grav
og ledte om Skatte,
hun styred min Stav;
jeg ledte med Møde
om Maalet i Lund,
for alle de døde
da svarede hun;
hos hende for Styre
sad end Dronning Tyre,
for Tungebaand skaaret hun var.
Ja, naar man betragter
en Gang som en Skat,
hvad nu man foragter
og finder for plat,
da havde jeg Skammen,
som Broge har nu,
hvis ikke Goldammen
jeg her kom i Hu
og med en Kærminde
min S p r o g m e s t e r i n d e
saa takkede i hendes Grav.
Grundtvig har nævnt to andre Mennesker i Udby, der i
hans Barneaar fik en Slags Indflydelse paa ham, ved at de
bidrog til at vække hans historiske Sans. Dem har han
ikke takket; thi det var ligesom mere tilfældigt, de fik noget
at betyde for ham ; det var Degnen og Skolemesteren.
Disse to Embeder var den Gang i Reglen adskilte, idet
Degnen var en gejstlig Person, tit en Student, der ikke var
naaet frem til sin Embedseksamen, og Skolemesteren meget
tit en forhenværende T jener paa Herregaarden, der var bleven
stivbenet, eller en Kusk, der var bleven upaalidelig. Degnen
skulde blandt andet prædike i Præstens Fraværelse; men da
dette ofte mislykkedes, fik man Ordsproget; »Det skilles ad
ligesom Degnens Prædiken.« Til Præsten sagde man den
gang »Hr.« og Fornavnet, Degnen kaldtes »Mossjø«, Skole
mesteren kom ikke i Betragtning.
Degnen i Udby kom gerne Lørdag Aften over i Præste-
gaarden for at læse »Berlingske Tidende«; og saa skete det