NFSGrundtvig

Sammen med Grundtvig var i det første Aar hans Fætter,

Peder Hansen Balle, en Søn af Biskoppen, og siden Rasmus

Stjernholm, Søn af en Præst i Salling. Samlivet med disse

Kammerater synes ikke at have haft synderligt at betyde for

Grundtvig, der var saa stærkt optaget af Bøgerne, at Degne

konen i Tyregod sagde om h am : »Enten er han gal, eller

ogsaa er han klogere end andre Folk.«

De Bøger, der særlig optog ham, var efter hans eget

Sigende Holbergs Komedier og Niels Klim, Hvidtfeldts Krø

nike og »Danske Magasin«, et Pulterskrin, hvori

»— — — der laa

Præst Johan og Tyge Brahe,

gamle Skøder ovenpaa,

Dronning Dorthe, Tage Thott,

Messedøden, stort og smaat.«

Ja, han maa nok sige:

»Tærskersult og Tærskermave

man til saadan Kost maa have.«

Ogsaa syslede han med Israels Historie efter Bibelen og

Josefus’s »Jødiske Historie«. Imidlertid klagede han siden

over, at han alt den Gang var bleven en selvklog Person,

der hellere vilde grunde over Ordet end barnlig tro derpaa:

»Tit det barnlige forgaar,

mens man er et Barn i Aar.«

Dog fulgte han med levende Interesse og Glæde sin

Onkels, Biskop Balles, Kamp med Fritænkerne i disse Aar.

Fritænkertidsskrifterne »Jesus og Fornuften« og »Repertorium

for Fædrelandets Religionslærere« samt Balles »Bibelen for

svarer sig selv«, fik Præsten gennem et Læseselskab i Vejle;

og Grundtvig læste alt med saadan Iver, at hans Kinder glø

dede, og han ønskede, at han var stor, saa han som Vaa-

bendrager kunde stille sig ved Balles Side.

Ikke alene de kirkelige, men ogsaa de historiske Be

givenheder fulgte han med levende Interesse, navnlig Napo-

leons Tog til Ægypten og Slaget ved Abukir.

Ogsaa for Naturen havde han Blik, og navnlig morede

det ham at betragte Præstens Bier, fra hvis Liv han hentede

mange Billeder; vi behøver blot at tænke paa hans Digte

»Sværmeriet«, »Honningduggen«, »Bidronningen og Fugle

kongen« o. fl.