Previous Page  22 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 245 Next Page
Page Background

18

»Jeg synge vil og sige,

da som en lille Pog

i Danekongens Rige

jeg staved slet i Bog,

da hørte grant jeg tale

om ham i Kongesale,

der da var ung og vis.

Han holdt i hine Dage

et Indtog med sin Brud,

da maatte Øren brage

af høje Æreskud,

og mest- fra Pigemunde,

som sang i Mark og Lunde

hans favre Brudevers.«

Men var hans Interesse levende for, hvad han hørte,

saa var den det ikke mindre for, hvad han læste. — Var

han end en drømmende Dreng, saa var han endnu mere en

ivrigt læsende, »en Bogorm fra Barnsben«.

I et Digt fra 1811, »Udby Have«, giver han os yder­

ligere Besked om sine Børneaar, sine Drømme og sin Læs­

ning. Han laa i Haven:

»Saa til Himlen, grunded paa,

hvordan Gud dog kunde gaa

oppe paa de tynde Skyer.

Det var mig en Lyst at se,

hvor de Skyer kunde drive

og saa underlig sig te,

ret som om de var i Live.«

Og saa læste han historiske Læsebøger af Baden og Kali.

Badens Historie fra 1773 havde han gennemtrukket med

hvide Blade, hvortil han fra sit 10de Aar har føjet Bemærk­

ninger om Rigernes Grænseforandringer, af hvilke der var

mange i de franske Revolutionskriges og Napoleons Tid.

Om denne Bog siger han:

»Det var mig saa haardt imod,

naar saa tørt hos Baden stod:

Hvad der om de gamle Dage

er af Krønike tilbage,

er opfyldt af Digt og Fabel

saasom om Deukalion,

Argonauter, Herkules

og om Bacchi Eventyr.