89 / 245
85
Grundtvig som uvidende i Sproget. Derom veksledes 27.—
28. August 1815 et Par ejendommelige Breve mellem dem,
og det endte i smuk Forstaaelse, saa Thorkelin endog tilbød
Grundtvig at hjælpe ham med den Oversættelse af Digtet til
Dansk, som Grundtvig efter Tilskyndelse af den ædle Mæcen
Johan Biilow den Gang havde for. I et Brev til Grundtvig
fra Rask (17. August 1815) udtaler denne, at efter hans
Mening har Grundtvig taget fejl i et bestemt Tilfælde i sin
Anmeldelse. »I adskillige andre Tilfælde har Thorkelin
omtrent antaget Deres Mening.« Johan Biilow tilsagde den
26. August 1815 Grundtvig 600 Rigsdaler til Udgivelsen af
denne Oversættelse, og den 9. September forøgede han Sum
men til 800 Rigsdaler. Han var meget glad ved de Prøver af
Oversættelsen, han Tid efter anden fik at se, men ligefrem
utaalmodig efter at se Bogen udgivet. Og da den saa ende
lig kom 1820 med en Tilegnelse til Biilow, takkede denne
Grundtvig med varme Ord:
»Nu ligger da Bjowulfs Drape for mig, og glad, inderlig
glad, er jeg derover. De har forøget Deres literære Fortjene
ster og vor danske Literatur med en herlig Tilvækst. Nu kom
mer det mig til ærbødigst og erkendtligst at takke Dem,
fordi De har hædret mit Navn ved paa en saa udmærket
Maade at sætte det foran Deres skønne Værk. Vel har
Ønsket stundom været levende hos mig, at Omstændighederne
havde tilladt, at Bjowulfs Drape før var skænket vort Fædrene
land, men aldrig har Tanken opstaaet hos mig at klage over
Udsættelsen, da jeg vel vidste, at det, De havde lovet, vilde
De og holde, naar Tid var, og at Værket ikke vilde tabe ved
Udsættelsen. Nu da Enden er god, saa er alt godt.«
S n o r r e s n o r s k e K o n g e s a g a e r , Norges Bidrag
til Fælleslitteraturen, frembød ganske vist, naar da enkelte af
Kvadene undtages, ikke den sproglige Vanskelighed som Bjo
wulfs Drape; her var en respektabel Forgænger, Præsten
Peder Claussøn, der i det 17de Hundredaar havde oversat
den, og her var ordentlige Tekstudgaver. Men her maatte
stilles en dobbelt Fordring til Oversætteren, dels, at han
skulde lægge noget af hine Tiders Præg over Gengivelsen,
og dels, at han skulde yde en livlig, for Menigmand til
talende Læsning. Grundtvig valgte fortrinsvis at tage det
sidste Hensyn; og der er ganske vist kun lidt af de gamle
Tiders Præg over hans Oversættelse. Den er imidlertid højst
fornøjelig at læse.