Previous Page  93 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 245 Next Page
Page Background

89

Epistler fra Rahbek. Af en saadan, trykt i Rahbeks »Til­

skueren«, fremgaar det, at de har talt sammen om vore

gamle Salmer, og at Rahbek og Grundtvig begge to — hvor

utroligt det end lyder — lige til 1816 har været uvidende

om, hvem der har forfattet Salmen: »Den yndigste Rose er

funden«.

Endelig den 2. Februar 1821 slog Grundtvigs Time. Over­

sættelsen af Krønikerne var færdige, og Kongen udnævnte

ham da uden Ansøgning til Præst i Præstø. Embedet havde

han gjort ledigt samme Dag ved at kalde Formanden til Kø­

benhavn.

VII.

GRUNDTVIG I PRÆSTØ OG KØBENHAVN

1821— 1826.

D

et var ikke alene uden Ansøgning fra Grundtvig, men

ogsaa imod hans Ønske, at Kongen kaldede ham til

Præst i Præstø. Men han erkendte snart, at det var til hans

Bedste.

»Mellem venlige Mennesker i den venligste Egn, mit Øje

har set, levede jeg igen op baade aandeligt og hjerteligt,«

har han siden sagt.

Der var imidlertid en, der var rigtig glad ved hans

Kaldelse til Præstø, og det var hans Moder, der havde sit

Enkesæde i Præstø.

Det tidligere anførte glade Brev fra hende var Grundt­

vigs Velkomsthilsen fra Præstø; og bedre kunde den da ikke

være.

Han begyndte sin Præstegerning dernede Palmesøndag

1821 med en Prædiken over de Ord: »Det er godt og vel­

signet at komme i Herrens Navn.« Paaskedag holdt han en

Prædiken om, at vi saa meget mindre kan tvivle om Herrens

Opstandelse, som den gentager sig i Kirkens Historie, da

hans Evangelium saa tit er opstaaet fra de døde, opstod ret

klarlig i Luthers Dage, opstaar atter overalt, hvor Troen,

der — som det syntes — begroves med Fædrene, atter for­

kyndes med Liv og Kraft.