93 / 245
89
Epistler fra Rahbek. Af en saadan, trykt i Rahbeks »Til
skueren«, fremgaar det, at de har talt sammen om vore
gamle Salmer, og at Rahbek og Grundtvig begge to — hvor
utroligt det end lyder — lige til 1816 har været uvidende
om, hvem der har forfattet Salmen: »Den yndigste Rose er
funden«.
Endelig den 2. Februar 1821 slog Grundtvigs Time. Over
sættelsen af Krønikerne var færdige, og Kongen udnævnte
ham da uden Ansøgning til Præst i Præstø. Embedet havde
han gjort ledigt samme Dag ved at kalde Formanden til Kø
benhavn.
VII.
GRUNDTVIG I PRÆSTØ OG KØBENHAVN
1821— 1826.
D
et var ikke alene uden Ansøgning fra Grundtvig, men
ogsaa imod hans Ønske, at Kongen kaldede ham til
Præst i Præstø. Men han erkendte snart, at det var til hans
Bedste.
»Mellem venlige Mennesker i den venligste Egn, mit Øje
har set, levede jeg igen op baade aandeligt og hjerteligt,«
har han siden sagt.
Der var imidlertid en, der var rigtig glad ved hans
Kaldelse til Præstø, og det var hans Moder, der havde sit
Enkesæde i Præstø.
Det tidligere anførte glade Brev fra hende var Grundt
vigs Velkomsthilsen fra Præstø; og bedre kunde den da ikke
være.
Han begyndte sin Præstegerning dernede Palmesøndag
1821 med en Prædiken over de Ord: »Det er godt og vel
signet at komme i Herrens Navn.« Paaskedag holdt han en
Prædiken om, at vi saa meget mindre kan tvivle om Herrens
Opstandelse, som den gentager sig i Kirkens Historie, da
hans Evangelium saa tit er opstaaet fra de døde, opstod ret
klarlig i Luthers Dage, opstaar atter overalt, hvor Troen,
der — som det syntes — begroves med Fædrene, atter for
kyndes med Liv og Kraft.