94 / 245
90
Fjerde Søndag efter Paaske gjorde han gældende, at
Ordets Tjener skal s n a r t forkynde Ordet som i en kristen
Menighed til Oplysning, Trøst og Opbyggelse for de troende,
s n a r t bestride Vantro og Vildfarelser, men endelig ikke som
noget stort, men som noget smaat, der vel praler med Skin
af Visdom, men henvejres ved et Aandepust af Herrens
Mund.
Pinsedag stillede han overfor hinanden Babelsunderet og
Pinseunderet. Da Menneskene i Hovmod og Vantro vilde
bygge et himmelhøjt Taarn i en Verdensstad, da nedfo'r
Gud i Vrede, forstyrrede deres Værk, blandede deres Tunge-
maal og spredte dem overalt paa Jorden. Da Herren der
imod vilde bygge sit Navn et Hus, sit Folk en Stad, de
kunde bo i som Klippeborgen, et Kirketaarn, hvis Spidse i
Aanden naar til Himlen, da nedfo’r han i Kærlighed, da
samlede han Tungemaalene paa sine Medarbejderes Tunger
og udsendte dem til at samle hans adspredte Børn af alle
Stammer og Tungemaal til den levende Guds Stad. Tunge-
maalenes Enhed er en stor Velgerning, naar Menneskene er
gode, en Ulykke naar de er onde. En vidunderlig Lykke er
det at høre Guds Ord paa sit Modersmaal! Prædiken med
levende Røst bliver altid det første og ypperste, Skriften mest
til Ihukommelse og Forsikring.
Tiende Søndag efter Trefoldighed holdt han en Prædiken
om de to Gange, det fortælles, at Jesus græd. Ved Lasari
Grav fældede han Vemodstaarer, fordi Døden er kommen ind
i Verden som Syndens Sold. Disse Taarer forkynder hans
Barmhjertighed; det er som Frelser, han græder. Ved Synet
af Jerusalem græd han over Folkets Forhærdelse, som ej
vilde se, hvad der tjente til dets Fred. Det er som Dommer,
han græder.
Disse enkelte Prøver af hans Prædiken anføres for at
antyde Tonen og Præget over hans Forkyndelse i Præstø.
Kirken var altid fyldt, naar han prædikede, han selv tit
heftig bevæget, saa Taarerne trillede ned ad hans Kinder.
Undertiden prædikede han meget længe, saa Degnen efter
Aftale maatte minde ham om at holde op, ved at han sagte
gik ad Kirkegulvet.
Kun een Gang holdt Grundtvig Konfirmation i Præstø
med 24 Konfirmander. Dem havde han i Vinterhalvaaret
hos sig tre Gange ugentlig — gerne fra Klokken 9 til 3, og
dog blev de ikke trætte og følte hverken Sult eller Tørst.