95
Foruden Ingemanns »Valdemar den store« udkom der i
disse Aar en Bog, der mægtig bidrog til at rejse Grundtvigs
Haab, og det var »Om d e n f a l s k e T e o l o g i og d e n
s a n d e Tr o « , en Stemme fra Menigheden af Henrik Stef-
fens. I dette Skrift bekender den berømte Professor, Grundt
vigs Fætter, sig som troende luthersk Kristen, hvad der voldte
Grundtvig stor Glæde, men Rationalisterne i Tyskland og
Danmark stor Harme. Denne blev rigelig udgydt over Stef-
fens’s Hoved af forskellige Tyskere, og et af de mest util
talende Angreb paa ham, der blev oversat og indrykket i
»Dagen«, gav Grundtvig Anledning til at skrive et varmt Ind
læg for Steffens i »Skilderiet« for 24. April 1824.
Under disse Omstændigheder glædede han sig dobbelt
til at tale med Steffens, da denne i Efteraaret 1824 besøgte
Danmark; men han blev skuffet. De traf vel sammen nogle
Gange, men uden at det kom til nogen indgaaende Samtale;
og da Steffens endelig en Søndag Aften silde besøgte Grundt
vig efter et Middagsselskab hos Grev Schimmelmann, var
Besøget kun til liden Glæde for Grundtvig. Steffens var,
skriver Grundtvig til Ingemann, nærmest kommen for at
dutte ham (Grundtvig) paa, at hele hans literære Virksomhed
var en stor Vildfarelse med en flov patriotisk og forkastelig
egoistisk Tendens, og kunde Grundtvig ikke forandre sig,
burde han tie. Til sin egen Forundring hørte Grundtvig
roligt herpaa og afbrød Samtalen med at spørge Steffens, om
han ikke vilde høre den Prædiken, han havde meldt sig til,
men var udebleven fra om Formiddagen. Han læste da
Prædiken højt for Steffens, der med megen Patos faldt ham
om Halsen og »lovede Præsten højlig, naar han vilde blive
ved sin Læst«. De gik derefter ind til Grundtvigs Hustru,
og Steffens morede dem begge ved Fortælling om sine Op
levelser.
Imidlertid pinte det Grundtvig, at Steffens saa lidt for
stod ham, og den 6. Oktober sendte han Steffens et langt,
indholdsrigt Brev, der baade kaster Lys over den mislyk
kede Samtale og over deres Forhold i det hele. Steffens
svarede ikke herpaa, og de saa saa ikke hinanden, før de
næsten en Snes Aar efter venskabelig mødtes hos Baron
Stampes paa Nysø ved Præstø.
Under Arbejdet paa det Forsvarsskrift for Kristendom
men, der ikke vilde lykkes for Grundtvig, men som afslørede
ham Lunkenheden i hans egen Barm, gærede ogsaa i hans