101 / 245
97
Rudelbach (
1792
—
1862
) og den lærde Hebræer J. C. Lind-
berg (
1797
—
1857
) ) , der i den Øhlenschlæger-Baggesen’ske
Fejde begge havde været med, men hver paa sin Side, havde
1824
aftalt, at de vilde udgive et teologisk Maanedsskrift, der
skulde bekæmpe den Rationalisme, der nu nærmest optraadte
som Skriftteologi, og de haabede paa, at de om dette Maa
nedsskrift kunde samle de fleste af dem, der stod paa den
gamle Kirkegrund. De kom til Grundtvig og bad ham være
Medudgiver; men han svarede, at hans Navn havde ingen
samlende Evne, og henviste dem til Mynster. Denne, der
som oftest hellere vilde lempe end kæmpe sig frem og des
uden var optagen af en anden Strid, gav Afslag, og de kom
igen til Grundtvig.
Efter mange Betænkeligheder gik da Grundtvig med og
søgte med Iver at vinde sine norske Venner Stenersen og
Hersleb for Sagen. Tidsskriftets første Hæfte udkom i April
1825
og aabnedes med et Digt af Grundtvig, hvori hans Be
tænkeligheder afspejler sig:
»Skal jeg tie, eller skal jeg tale,
skal jeg kvæle Ordet i mit Bryst,
eller skal paa Nordens Kirkesvale
end jeg laane det min Skjalderøst
frit forkynde, hvad mit Øje skuer,
hvad der svæver over Kirkens Buer,
hvad der stiger af dens Klippegrav?«
Desuden var der i Maanedsskriftets første Hæfte af ham
en Afhandling »Om d e t 1 8 d e A a r h u n d r e d e s O p l y s
n i n g i S a l i g h e d e n s Sa g « , der fortsattes med » Na t u r
og A a b e n b a r i n g « , begge Fejdeskrifter mod Rationalis
men. Tidsskriftets andet Bind indlededes med hans Digt
» K o r s b a n n e r e t « , et fornyet Opraab til Kampen: Kors
banneret, Fanen over alle Faner, den enbaarnes Mærke, kan
ingen syndig Mand, men kun Herren selv, bære; og den, der
drømmer om, at han kan selv, drømmer som en Daare:
»Kun naar levende vi føle,
det er Himlens Kongesøn,
som højt over alle Køle
løfter Banneret i Løn,
og at fæstet Bannerstagen
har sig selv paa Herrens Bud,
Rosendal: N. F. S. Grundtvig.
^