92 / 245
88
ingen Tid til at skrive, og Moder véd jo nok, at mine Ind
vendinger i slige Tilfælde gælder til Vandsbæk. Det være
sagt uden at ville dermed fornærme forrige Lise Blicher
paa gode Navn og Rygte, om det ellers er Vanrygte for en
Kone at have Ben i Næsen og Næser paa Tøflerne. Jeg vil
ikke klage, dels fordi det ikke er vidst, at dette Brev faar
Lov til at gaa ud uden Censur, og dels fordi jeg, efter som
Koner er i vore oplyste Tider, har al Aarsag til at være
glad, jeg slipper saa godt, som jeg endnu har Grund til at
formode.
Dog, det lød vel kønnere, at jeg ret for ramme Alvor
takkede for den lille, velsignede Kone, De, kære Moder, har
født og skænket mig, og dertil er jeg heller ikke utilbøjelig,
naar De kun ikke vil sige hende det igen, da jeg nødig vilde
saare hendes Beskedenhed.
Ja, kære Moder! Hjertelig Tak for den ærbare, gud
frygtige og elskværdige Pige, De gav mig til Hustru, og Gud
unde mig at leve saa med hende i Medgang og Modgang, i
hvad Lykke Gud almægtigste vil os tilføje, at vi begge dag
lig faar ny Anledning til at takke den Gud, der sammen
føjede os, og faa stedse mere inderlig Trøst og Glæde af
hinandens Selskab! Tak ogsaa, kære Moder! for alden God
hed og Moderømhed, De i fem samfulde Aar lod mig veder
fares. Det er ikke efter mit Sind at tale tit eller meget om
saadant, men, Gud ske Lov, dog at komme det i Hu og
tænke derpaa. Mangen Gang har det smertet mig ej at
kunne gøre Dem det Vederlag, De vel ikke agtede for det
højeste, men dog kunde behøvet; men jeg har det Haab til
Gud, at han dog en Gang i sin behagelige Time vil give mig
Lejlighed til at vise, at hvad jeg end ellers er, utaknemmelig
er jeg ikke.
Nu velsigne Dem Gud! Jeg maa slutte med kærligst
Hilsen til Pouline og Jane fra
Deres hengivne Søn
N. F. S. Grundtvig.
Fra 1816 var Grundtvig traadt i et nærmere, meget ven
ligt Forhold til det berømte Bakkehus; baade Rahbek og
Fru Rahbek satte megen Pris paa ham, hvor nøje de end
var knyttede til hans Modstander J. P. Mynster.
Der findes mellem Grundtvigs Papirer navnlig et meget
smukt Brev fra Fru Rahbek og ikke faa hjertelig-fornøjelige