88 / 245
84
Som sit Bidrag til Jubelfesten udgav han sin V e r d e n s
k r ø n i k e a f 1 8 1 7 og sit herlige Digt »P a a s k e 1i 1j e n«.
V e r d e n s k r ø n i k e n er helliget Morten Luthers Minde
og behandler særlig Tysklands Historie og aandelige Liv
efter Reformationen; den er rig paa aandfulde Enkeltheder
og træffende Domme, og dens Fortale indeholder (i Lighed
med saa mange af Grundtvigs Fortaler) mange Oplysninger
om hans Udvikling og daværende religiøse Standpunkt.
Om »P a a s k e 1i 1j e n« siger Baggesen, der jo baade for
stod sig paa Digtning og paaskønnede sin egen: »Det eneste
himmelske Digt af Danevirkes aandelige Opbygger har ikke
blot for mit Hoved og Hjerte mere Værd end alle Øhlen
schlægers Skuespil og Sange; men jeg har Øjeblikke, hvor
jeg hellere gad skrevet dette dybe, aandrige, tankefulde, ved
intet andet lignelige Kvad end alle mine egne samtlige paa
min Kritiks Guldvægt deraf opvippede danske Digte.« —
Grundtvig synes, da han skrev »Paaskeliljen«, at have haft
Tanke om en Trilogi til de tre store Højtider; men kun
»Paaskeliljen« blev udgivet, mens Udkast til » J u l e n a t
t e n « laa ufuldendt efter ham.
I hans Tidsskrift » D a n e v i r k e « (1816— 1819) findes
mange, ogsaa for Nutidslæsere mærkelige Afhandlinger og
smukke Digte. Der udkom ialt 4 Bind.
Grundtvig paatog sig i 1815 at oversætte Bjowulfs Drape
fra Angelsaksisk, Snorres Kongesagaer fra Øldnordisk og
Sakses Danesaga fra Latin til Dansk. »Og hvad Efterslægten
end vil dømme om Udførelsen,« sagde han, »vil man dog
finde, at Løftet var kæmpemæssigt.« Ja, det vil man sik
kert; thi alle tre Oversættelser frembyder, og frembød navn
lig den Gang store Vanskeligheder.
B j o w u l f s D r a p e , som han har kaldt Sveriges Bidrag
til Nordens Fælleslitteratur, er en Række Kvad, der besynger
Begivenheder i Sydsverige og Danmark i det 5te Hundred-
aar og rimeligvis digtedes i det 6te, fulgte med Udvandrere
til England og blev der i det 8de Hundredaar sammen
smeltede til et Kunstdigt — det ældste i gotisk-germanisk
Literatur. Det var udgivet i Grundsproget med vedføjet
latinsk Oversættelse af den lærde Islænder Thorkelin; men
denne Oversættelse kritiserede Grundtvig skarpt som helt
vildledende, hvilket gav Thorkelin Anledning til at betegne