87 / 245
83
Men han skabte et Rosenflor om vort yndige Fædreland,
bragte Liv og Grøde i vort Modersmaal og Folkeliv. Og
fortsætter vi i det Spor, han har villet føre os, rejser der
sig et levende Mindesmærke paa Kongegraven for ham, som
gjorde vel imod Folket, langt mere, end vi kan beskrive,
men dog ikke anderledes, end det kan føles,, hvor Dane-
kvinden har Hjerte.
Mens Grundtvig saaledes tog levende Del i Forhand
lingerne om de andre Digtere og deres Arbejder, udsendte
han selv ypperlige Digtninger. Ved Nytaarstid 1816 udkom
hans Nytaarsgave »Hejmdal«, hvori findes Norne-Gæst-Saga
og de udmærkede Digte »Til Dana«, »Fædreneaaret«, »Fre
den«, »Høstgildet« og » E t B l a d a f J y l l a n d s R i m k r ø-
n i k e«. Dette sidste er nærmest et* Sidestykke til »Roskilde
Rim«. Som han der historisk-poetisk gør en Vandring gennem
Roskildes rige Minder, saa søger han her at give Udtryk i
Sang ej alene for Jyllands storladne Natur (»Der er et Land
saa kosteligt«), men for dets historiske Minder. Navnlig er
det jo da Minderne fra Jelling om Vermund og Uffe (»Kong
Vermund sad paa Ejderbro«), og Thyra Danebod og Mindet
om Ansgar (»Hos Fyrsterne sad tæt i Ring«), han dvæler ved.
I 1816 døde de to fromme, gammeldagstænkende Biskop
per Balle og Joh an Nordal-Brun (i Bergen). Og dem satte han
et smukt Mindesmærke i Digtene til B a l l e s og B r u n s
A m i n d e l s e . Her kommer han til at kaste Blikket frem mod
den Jubelfest, der skulde fejres 1817 til Minde om Trehuat-
dredaarsdagen for Begyndelsen til Luthers Kamp mod Pave
dømmet, og han finder, at Tilstanden i den danske Kirke er
i høj Grad sørgelig. Det var godt for Brun og Balle,,
»at de sov hen
før Jubelfestens Dage!
Her tegner kun til slig en Fest,
hvor Graad er bedst,
hvor Sang er Suk og Klage.«
Han slutter dog saaledes;
»Dog., Aand,
lift
bølger, bruser
du
sa.a
mod
i Ha
?
Lad Ikkun Herres raads!
Ej gælder Tegn, ej værger Magt
imod lians Agt,
og evig er hans ffas-dek
6
*