JPMynster

188

selsfuld, oversanselig E ro tik , d er h e r gør sig gæ ldende,

og den er ikk e u d en Affinitet til M ysticism en. —

O ptagen af Em b ed sg e rn ing og a n d re Sysler, k u n d e

M ynster fø rst efter et P a r Aars F o rlø b svare sine yng re

M odstandere. F ø rs t 1842 frem kom i det paagæ ldende

T id ssk rift en g rund ig A fhand ling a f h am «O m d e

l o g i s k e P r i n c i p p e r » * ) . Det er ikke P ed a n te ri, n a a r

M ynster h o ld e r p a a disse. T h i selv om T i n g e n e i

V i r k e l i g h e d e n u fo rm æ rk e t gaa over i h in a n d e n , saa

vi h av e V an skelighed ved a t sige, h v o r de begynde,

og h v o r de ende, sa a gæ lder det ikk e

0111

d e r e s B e

g r e b ; dette er b e stem t ved Tæ n k n in g en , d e t fo rb liv er

Tæ n k n in g en s E jendom ,

0111

endog T ingen selv opløses,

og h e r gæ lder d et ab so lu t, a t A = A. Dette P rin c ip

h a r , h v ad saa end de rom a n tisk e F ilosoffer m ene,

strengere th eo re tisk G yldighed end p ra k tisk . Om g aar

m an i Tæ n k n in g en dette P rin c ip , vo lder d et T a n k e -

fo rv irring i sløvere H oveder og av ler Sofism er i bed re

organiserede. — Hegel k lager over T an k e lø sh ed ho s

A nd re; m en gør h a n sig ikk e selv skyldig i dette?

Hvad vil det sige, a t m an k a n mægle m ellem V æ r e n

og I n t e t ; h v o r finder m a n et T red je, hvo ri de efter

den Betydn ing, Hegel tillægger disse O rd, ere ophævede

og opløste i en hø jere E n h ed . H vilke sk rigende Mod

sigelser k u n n e d a ikk e m edieres! Med In te t k a n In te t

foretages; m a n k an ikk e komm e i K onflikt m ed Intet.

N aar H egelianeren C halybæ u s ved F rem stillin g en a f

sin M esters System ta le r

0111

«en Væ ren, hvorved m an

e n d n u in te t Bestem t, d. e. s a a g o d t s o m I n t e t k a n

tæ nk e sig», saa spø rger Mynster,

0111

dette er k o rre k t

v iden sk ab elig T ale? — Men, in d røm m e r h an , d er gives

ogsaa M odsæ tninger, som b lo t s y n e s at væ re Mod

sigelser; h e r er det F ilosofiens Em b ed e at træ d e til

som M idler og paavise, at Modsigelsen k u n er et Skin.

*) Optrykt i Bl. Skr. anf. B.