181 / 268
174
i mange Aar havde øst, og som kun ganske
enkelte Skandinaver havde haft Kendskab til.
I via Frattina havde han i al Hemmelighed
oprettet en Farvehandel; men da han som Kon
sul ikke maatte drive Forretning, var den bleven
ført under en andens Navn, og da Bravo hver
ken kendte til Sparekasser eller havde Tillid til
de romerske Banker, havde han Aar efter Aar
lagt Guldstykkerne hen i det Gemme, hvor de
fandtes. Pietro Krohn og en anden Kunstner fik
det Hverv at udtage de bedste Stykker til Maleri
samlingen; men den Ulejlighed kunde de have
sparet sig, thi da Bravo’s Arving, en vis Brauer,
kom til Rom, vendte han hjem netop med de
Stykker, som Malerisamlingen havde ønsket.
Under det lange Ophold i Rom havde Bravo
den G læde at stige højere og højere til Vejrs
ligesom en velfyldt Ballon. Først var han Maler,
saa Kunstagent, dernæst Konsul, indtil han som
Ridder af Dannebrog kunde sætte Cavalière paa
sin Dørplade; men det blev ikke derved, Bal
lonen steg stadig højere, og da jeg en Dag kom
til ham for at gratulere ham til Etatsraadstitlen,
udbrød han gnaven:
„Jeg Stasraad, Etageraad, hvad skal jeg med
ham ? Der er jo ikke en Italiener, som véd
hvad Etageraad er. „Commendatore di stato“