265 / 428
til et “Kartoffelbageri5’, og i 1808-1809 føres der Forhandlinger
om, hvorvidt saadant Brød kan anses for usundt. De Fattige
klagede over, at de blev syge af dette Brød, men Klagen blev
betragtet som ubeføjet. En anden Sort Brød, nemlig Brød af
sædvanligt Mel blandet med Halmmel, blev ogsaa fabrikeret
efter Kommercekollegiets Forslag. 1803 spørger Collegium me-
dicum, om ikke nogle af Fattigvæsenets Stiftelser kunde anstille
Forsøg med Brugen af dette Brød, og Tvangshuset og Op
fostringshuset udpeges særlig. I den sidste Stiftelse tør man dog
ikke vove Forsøget “ af Frygt for at vække ubehagelig Sensa
tion” . Man henviser til i Stedet at forsøge med Brødet i Garder
staldens Fattigbolig paa Slottet. Stalden var reddet fra Bran
den og nu indrettet til Fattiggaard. Den Sort Brød blev Alm.
Hospital dog fri for. Grev
Rumford
bragte ca. 1800 de brænd
selsbesparende Komfurarnesteder i Brug. Den af ham opfundne
Suppe blev heller ikke anvendt paa Alm. Hospital.
Hvor langt man var ude i Henseende til Surrogater ses af
følgende Meddelelse:
Lehnsmand
Sivert Knudsen Aarsflædt
har faaet Medaillen
i Guld for ædel Daad for hans uegennyttige Bestræbelser med
at udbrede Brugen af islandsk Mos til Fødemiddel for Men
nesker. Udprægningen af Medaillen paa Mønten har kostet
156 R. 8 Sk., som maa anvises af den kongelige Kasse1 ).
Sidste Eksempel angaar ikke Alm. Hospital, og naar man
læser det, er det maaske med et Smil, men det raaber alligevel
højt omTidens Nød i al Almindelighed, og naar man ynkes over
de Fattige og den ringe Kost, som stjal Madglæden fra dem,
saa gælder denne Medynk ogsaa de Fattige paa Alm. Hospital.
Det gamle latinske Ordsprog er her den eneste Trøst: commune
naufragium dulce! - Det er en Trøst at have Lidelsesfæller!
I 1827 kostede Lemmernes Middagsspise paa Alm. Llospital
for hver
21/3
Sk., naar de fik Suppe, eller i x/4 Sk., naar de fik
Grød, eller gennemsnitlig
2 1
/
i
75
Sk. beregnet efter alle Middags-
retterne. Spisereglementet for Alm. Hospital 1827 fra Dag til
x) Finanskol. Forestil, og Resol. 1803 d. 2. Marts. Bruuns Col. IV.
249