247 / 294
230
Vinhandlerjorettingen 1862—g4.
rene Naturvine, ere vide, hvoraf tillige fremgaar Udstræk
ningen af den Usikkerhed, som under alle Forhold kan
være til Stede for en paa en kemisk Undersøgelse støttet
Bedømmelse a f en foreliggende Vin. I de fleste Tilfælde
vil der i denne Henseende kun blive Tale om , at en Vins
Ægthed maa anses som tvivlsom, naar det fundne Indhold
af et eller flere af de forannævnte mest karakteristiske Stoffer,
eventuelt dem alle, gaar under den erfaringsmæssig ansatte
laveste Grænse, medens man sjældnere behøver at tage
Hensyn til Maximumsgrænsen. Det skal dog nu bemærkes,
at de ansatte laveste Grænsetal nærmest maa siges at stille
sig som Undtagelser, men naar man ikke desto mindre har
taget dem med, er det for at begrænse Sandsynligheden
af at komme til at gøre Uret. De laveste Grænsetal maa
i alt Fald gælde saa længe, indtil det er bevist, at der fore
kommer Naturvin fra samme Aar og samme Lokalitet med
et lavere Indhold end det, som i et givet Tilfælde maatte
være fundet.
..Heldigvis vil man i de fleste Tilfælde, hvor der virkelig
foreligger en Vinforfalskning, kunne lægge den afgørende
Vægt paa de kvantitative Forhold. Forfalskningen, som jo
kun foretages for Vindings Skyld , drives almindeligvis saa
vidt, at ikkeblot de laveste Grænsetal langt undergaas,
men at det relative Forhold imellem Stofferne forrykkes i
en saadan Grad, at dette bliver et meget væsentligt Indicium,
selv om der ikke maatte blive paavist saadanne Stoffer,
som ikke kunne findes i ren Naturvin eller indbringes i
Vinen igennem tilladelige Processer under Kælderbehand
lingen; hvor saadanne fremmede Stoffers Tilstedeværelse er
paavist, er med det samme Forfalskningen konstateret.
Til nærmere
B e fy sn in g
af de ovenfor fremsatte Bemærk
ninger om Vinenes kemiske Sammensætning, særlig af de
angivne Grænsetal for de forskellige deri indeholdte Stoffer,
skal anføres nogle Analyser af ægte udgærede Vine (fore
tagne af Fresenius og Borgmann, Zeitschrift fur analytische
Chemie, Bd. 22 og 23):