271 / 294
Vinhandlerforeningen 1862—Q4.
saadan Eftergæring kan indtræde.
Det vilde desuden let
friste til at tilsætte for megen Spiritus, om der fastsattes et
bestemt Maximum for Mængden a f den tilsatte Spiritus.
Kommissionen har derfor foretrukket at formulere Reglen
som sket, saaledes at der gives Hjemmel til at tilsætte den
for Kælderbehandlingen n ø d v e n d i g e Spiritus; det maa da
for hvert enkelt Tilfælde afgøres — eventuelt ved fagmæssigt
Skøn — , om den foretagne Tilsætning har været nødvendig.
Paa den anden Side har man dog ment, at Spiritustilsæt
ningen overhovedet maa begrænses saaledes, at Vinen i
den Tilstand, hvori den forhandles, ikke bringes op over
Maximum af den A lkoholstyrke, med hvilken Vine af den
paagældende Art almindelig udføres fra Produktionslandet,
med Tillæg a f den Spiritusmængde, som det ved den oven-
omhandlede Regel tillades at tilsætte udgærede Vine i A l
mindelighed uden Deklaration.
1
denne Henseende bemærkes,
at, efter hvad Kommissionen har bragt i Erfaring, ligger
Maximumsgrænsen for Alkoholindhold ved Exporten for de
almindelige hvide Bordeauxvine i Reglen imellem 14 og 15
Volumprocent; der gives imidlertid hvide franske Vine fra
Distrikter uden for Gironde, som exporteres med et A lko
holindhold a f henad 16 Procent.
Under Hensyn til den
almindelige i nærværende Paragraf gjorte Indrømmelse af
Spiritustilsætning indtil 2V2 Pot pr. Oxhoft, hvad omtrent
svarer til t Volumprocent, har Kommissionen ment, at
Maximumsgrænsen ved Forhandling for de omhandlede hvide
Vines Vedkommende ikke vil kunne sættes under 17 Volum-
drocent.
III. Om ikke ud-gærede Vine
(almindelig benævnt: „hede V in e“ ).
„Medens Kommissionen ved Behandlingen af de hidtil
omhandlede Spørgsmaal har haft nogen Støtte i de regu
lerende Bestemmelser, som — i alt Fald for visse Omraaders
Vedkommende — andetsteds ere givne, gælder dette ikke
for de Spørgsm aal, som vedrøre de i Overskriften nævnte
Vine. I de Lande, hvor man overhovedet har Bestemmelser