273 / 294
256
Vinhandlerforeningen 1862—g4.
Bestemmelser.
Dette vilde let kunne komme til at virke
som en Opmuntring for en illoyal Konkurrence.
„Naar der da skal være Spørgsmaal om den nærmere
Bestemmelse af Grænsen imellem det tilladelige og utillade
lige for de hede Vines Vedkommende, vil det a f det om
deres Fremstillingsmaade anførte fremgaa, at de i Afsnit II.
nævnte Regler ikke egne sig til at overføres paa de her
omhandlede Vine. Ved den nærmere Behandling af Spørgs-
maalet maa der iøvrigt sondres imellem de i § 9 nævnte
V ine, som man har ment at kunne betegne med Navnet
„Likørvine“ , og de i § 10 nævnte, som „Dessertvine“ be
tegnede Arter af Vine.
Det vil ses, at man til den først
nævnte K lasse, „Likørvine“ , har henført „V ine, som i den
Tilstand, hvori de udføres fra Produktionslandene, udmærke
sig ved stort Alkoholindhold (sædvanligt over 18 Rumpro
cent)“ , medens man til den sidstnævnte K lasse, „Dessert
vine“ , har henregnet „V ine, som i den Tilstand, hvori de
udføres fra Produktionslandene, udmærke sig ved stort
Sukkerindhold“ , hvorhos man for begge K lassers Vedkom
mende har oplyst den givne Definition ved Angivelse af
Exempler, hentede fra særlig fremtrædende Arter a f hver
enkelt Klasse.
Det maa med Hensyn til den angivne De
finition bemærkes, at det selvfølgelig meget vel kan tænkes,
at en Vin paa en Gang har et betydeligt Sukker- og A lko
holindhold.
Nogen praktisk Vanskelighed opstaar der
imidlertid ikke ved A fgørelsen, til hvilken af de to K lasser
en saadan Vin vil være at henføre.
Definitionen lægger
nemlig ikke Vægt paa, om den paagældende Vin h a r et
betydeligt Indhold henholdsvis a f Alkohol eller a f Sukker
eller maaske begge Dele, men derimod paa, om det ene
eller det andet udgør det fremherskende i Vinens Karakter.
Herpaa maa altsaa Afgørelsen i mødende Tilfælde bero.
ad § 9.
„A f de ikke-udgærede Vine er det fortrinsvis de under
denne § behandlede og derunder atter navnlig de særlig
fremhævede Arter Portvin, Sherry og Madeira, som have