den saaledes indrømmede Undtagelse ville ikke kunne op-
staa, idet den dels er betinget af, at Spiritustilsætningen er
n ø d v e n d i g til den r a t i o n e l l e Behandling, dels af, at der
til Tilsætningen kun anvendes Spiritus i fuld Styrke, saa at
der ikke herved kan ske nogen Fortynding (Strækning) af
Vinen, og dels endelig er begrænset til et vist Maximum
a f tilsat Spiritus.
Det bemærkes, at den saaledes satte
Maximumsgrænse selvfølgelig er at forstaa saaledes, at den
samlede Spiritustilsætning, selv om den sker successive, ikke
maa overstige Grænsen.
„Den saaledes a f Hensyn til Vinens rationelle Behandling
indrømmede Beføjelse til en begrænset Spiritustilsætning vil
ifølge sin Begrundelse ikke kunne komme til Anvendelse
paa de i § 7 omhandlede Forskæringsvine, idet disse ved
Importen ere saa alkoholholdige, at det ikke er nødvendigt
at tilsætte Spiritus, hvorimod den maa tillades anvendt paa
de Vine, som ere fremstillede ved Tilsætning af Vand til de
nævnte Forskæringsvine.
„Den opstillede Hovedregel om Deklarationspligt ved
Spiritustilsætning er fuldt anvendelig paa de e g e n t l i g e ud-
gærede V ine, o: saadanne, som ikke indeholde uforgæret
Sukker i nogen Grad af Betydning, idet der paa Grund af
denne deres Egenskab ingen Fare er for, at de under
Lagringen skulle gaa i Gæring. For visse Arter af hvide
Vine, som henhøre under den her omhandlede Hovedgruppe,
„udgærede V ine“ eller „Bordvine“ , gælder det imidlertid, at
de hyppigt, uagtet de vistnok i Handelen betragtes som
„udgærede“ , ikke i Virkeligheden ere det; de indeholde —
som Følge af, at de i Produktionslandet ere blevne stansede
i Gæringen — en større eller mindre Mængde uforgæret
Sukker, og som Følge heraf ere de udsatte for under L ag
ringen endog flere Gange at gaa i Gæring. Det kan derfoi
være nødvendigt, for at stanse den indtraadte Eftergæring,
at tilsætte Spiritus.
En bestemt Regel om, hvor stor en
Mængde Spiritus det af denne Grund skal tilstedes uden
Deklaration at tilsætte, lader sig imidlertid ikke opstille, idet
der ikke kan angives nogen Grænse for, hvor ofte en
Vinhandlerforeningen 1862—94.
2 5 3




