248
Vinhandlerforeningen 1862
—
Q4-
borttage den overflødige S yre ad kemisk Vej, jfr. § 3 Nr. 2.
Nogen Nødvendighed for at rette den altfor syrlige Vin ved
Sukkertilsætning vil saaledes ikke kunne opstaa, og det
synes da betænkeligt at indrømme nogen Beføjelse dertil,
naar Tilsætningen ikke angives. Dette gælder selvfølgelig i
særlig Grad, for saa vidt der til Tilsætningen anvendes Rør
sukker, idet der derved tilføres Vinen et Stof, som ikke ud
gør en naturlig Bestanddel a f Mosten; men selv om der
anvendes Druesukker, endog i tilnærmelsesvis ren Tilstand,
vil der, naar Tilstedeligheden a f saadan Tilsætning indrøm
mes, opstaa megen Vanskelighed ved Fastsættelsen a f den i
saa Tilfælde fornødne Maximumgrænse for den tilladte Til
sætning. At den i Tydskland emanerede Lo v i sin § 3 Nr.
4 har indrømmet en betinget og begrænset Adgang til T il
sætning (uden Angivelse derom) af teknisk rent Rør-, Roe-
og Invertsukker (saakaldet „Frugtsukker“ ), kan ikke have
nogen Betydning imod det ovenanførte, idet den saaledes
skete Indrømmelse udelukkende skyldes Hensynet til den
tydske V i n p r o d u k t i o n , hvilken man saaledes har villet
aabne Adgang til i slette Aargange at bøde paa Mostens
ringe Sødme, — altsaa Hensyn, der aldeles ikke gøre sig
gældende i Danmark som et ikke vinproducerende Land.
ad § 7.
„At den i Begyndelsen af denne Paragraf opstillede
Regel om, at Tilsætning a f Vand til Vin medfører Deklara
tionspligt, i sin Almindelighed maa fastholdes, tiltrænger for
mentlig ikke nærmere Begrundelse.
En saadan Tilsætning-
vil i Almindelighed ikke være nødvendig for at bringe Vinen
i en Tilstand, hvori den kan være skikket til Fo rbrug, og
kan saaledes ikke i Almindelighed anses som andet end en
Forfalskning.
„Der er imidlertid V ine, med hvilke det forholder sig
paa en noget anden Maade, og det er til disse, der er taget
Hensyn ved den i Paragraffen gjorte Undtagelse fra den al
mindelige Regel.
Medens, som ovenfor omtalt, de til den
her omhandlede Klasse henhørende Vine som Regel kun




