264 / 294
Vinhandlerforeningen 1863
—
g j.
2_|_7
den tydske Lov , naar denne kun gør sin Regel anvendelig
paa r ø d e Vine.
De Grunde, som ere anførte for denne
Begrænsning, forekomme ikke Kommissionen at være over
bevisende, idet det dog ogsaa med Hensyn til visse hv i de
Vine gælder, at de nydes i større Mængder som Bordvine.
Der vil derfor ved dem være samme Trang som ved de
røde Vine til af Sundhedshensyn at holde paa det i Para
graffen nævnte Grænsetal.
ad § 5.
„Ligesom det er en Selvfølge, at Benyttelsen af sund
hedsfarlige Farvestoffer falder ind under det almindelige
Forbud i § l, saaledes har Kommissionen ment, at der ikke
er nogen Grund til for de her omhandlede Vines Vedkom
mende at indrømme nogen Ret til uden Deklaration at ind
bringe fremmede Farvestoffer i Vinen.
Der foreligger ikke
med Hensyn til disse Vine, som ved de under III. omhand
lede , nogen Sædvane i Produktionslandene, hvorefter saa-
danne fremmede Farvestoffer benyttes; og da der ved
Regelen i § 3 Nr. 5 er givet fuld Adgang til uden Deklara
tion at forbedre en Vins Farve ved Sammenstikning med
anden, farverig Vin, er der ikke for den redelige Vinhandel
nogen Trang til Anvendelse af fremmede Farvestoffer.
ad § 6.
„Den her foreslaaede Regel er væsentlig bygget paa
den Betragtning, at der ikke er nogen Grund til at ind
rømme Beføjelse til uden Angivelse herom at indbringe
Sukker i Vinen, ud over dens naturlige Indhold heraf.
En
Forhøjelse af Sukkerindholdet bør allerede af den Grund
ikke tilstedes, at Vinens Extraktmængde og øvrige Forhold
derved væsentlig ændres, og at det — for saa vidt angaar
hvide Vine — kun vil kunne tilsigtes derved at give Vinen
et Skin af højere Værdi, end den i Virkeligheden har. Er en
Vin dernæst af forskellige Grunde bleven for syrlig til at
kunne være tjenlig som Handelsvare, kan der bødes herpaa
enten ved Sammenstikning ifølge § 3 Nr. 5 e^er ve^ at