223 / 390
2 12
L. Glalin.
Side en tilsvarende Stemning, hvorpaa Fasten Dagen igjennem
V. 29 f. er Bevis. 5,5 og Num. 5, 7 tales ogsaa om Bekjendelse
af Synd. Hele Takofferklassen var forenet med de oprigtigste
Følelser; jf. Deut. 26, b. Sirach 35, 8 (Dsk. Ov.). Efter Rab
binernes fælles Overlevering ledsagede Bøn Haandspaalæg-
gelsen ved Ofringen. Hertil kommer Salmedigtningens nøje
Forbindelse med Kultus og Profeternes Harme mod Folkets Til
bøjelighed til at nøjes med det ydre. E t »an und für sich«,
e t opus operatum, er der ikke skrevet noget om i de mosaiske
Offerlove. Jf. Cave 141—43.
Ofrene ere, som omtalt, enten S o n o f r e e l l e r T a k o f r e i
videre Forstand, hvorved dog ikke udelukkes, at begge Sider kunne
være forenede i samme Offer, som det ogsaa maa forudsættes
om Ofrene i Patriarchtiden, jf. Job. 1, 5. 42, 8. Andre Ind
delinger gaa ud fra det ofrende Subjekt, enten Menigheden
eller private, altsaa offentlige og private Ofre (Takofrene udvide
sig til en Slags sociale Ofre, Cave S. 101); eller fra, om det er
befalet, altsaa Pligtofre og frivillige Ofre i videre Forstand, hvor
til nærmer sig Inddelingen efter Rang i højhellige og hellige
— nemlig Brænd- og Madofre, Synd- og Skyldofre paa den ene
Side, Takofrene paa den anden Side, ved hvilke den ofrende
selv fik en Del til eget Brug (et frivilligt Offer kunde bringes
som Brændoffer og var i saa Fald højhelligt); eller efter Ma
teriale i blodige og ublodige Ofre. Denne sidstnævnte Ind
deling er den almindeligste og med god Grund, da den tillige
fører over i den første efter religiøs Betydning og saaledes ind
i Offerideen.
Det er nemlig tydeligt, at Blodet har en meget central
Stilling i Soningen. Med for stor Konsekvens har Bähr villet
søge hele Offerideen i Blodet (199), saa at Soningen bliver den
egentlige og eneste Tanke. Følgen er, at han gjør det ublodige
Öfter til blot et Tillæg, skjønt det ogsaa bragtes selvstændig,
som det ses af Lev. 2, 1 sammenlignet med 1,2 f., af Præste-
minchaen 6, 12, der bragtes af Ypperstepræsten paa de andres
Vegne daglig Morgen og Aften, af Melsyndofret 5, n ff., Nid-