224 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
213
kjærhedsofret Num. 5, 15 ff. og Skuebrødene Lev. 24, 5 ff.,
hvortil de hellige Offergaver i videre Forstand som første Neg
Lev. 23, 10 f. og første Brød 23, 16 f. nærme sig; endelig maa
erindres om Røgelseofret paa Alteret i det hellige Morgen og
Aften Ex. 30, 1 ff, symboliserende Bønnen*). Men i det hele
kommer den ene Side af Offerhandlingen, at det er en Gave
til Guds Æ re, ikke til sin Ret hos Bähr. Soningen er knyttet
til hele Offerhandlingen, saa at “E3 kan staa ved Begyndelsen
af den (Lev. 1,4) og ved Slutningen af den (Lev. 4, 20. 26. 31.
35); men den er ikke ét med det hele. Hengstenberg gaar der
for S. 6 ud fra Ex. 23, 15 og Deut. 16, 16: for mit Ansigt skal
ingen lade sig se tomhændet. Selv her er imidlertid Soningen
tilstede som Baggrund. »Es kam unter dem A. T.. kaum eine
Opferhandlung vor, bei der sie nicht vertreten gewesen wäre.
Aber sie bildete nicht das eigentliche Wesen des Opfers«, siger
Hengstenberg selv S. 10. Og spørger man om, hvorpaa So
ningen i sidste Instans beror, da er det afgjort Blodet, hvorfor
jo i de mest direkte Sonofre, rN ’Jfi, Blodets højtidelige Brug er
det, som strax falder i Øjnene. D"3
rnE3 pN »uden Blod
ingen Soning«, siger den jødiske Regel. Dertor har Bähr langt
mere Ret end de, der paa modsat Maade udjævne Forskjellen
mellem blodigt og ublodigt, baade Hofmann 243 og Ritschl
193; hos de jødiske lærde er der Tendens hertil, klart udtalt
hos Hamburger 805 og Saalschiitz 306 ff En ligeligere Fo r
deling findes som sagt hos Hengstenberg og ligesaa hos Oehler
413, Riehm 50 f., Delitzsch i Handwörterbuch 1117, og med
megen Styrke hos Cave 97 ff.
Med det Resultat, at S o n i n g e n er en høj vigtig Side af
Sagen, da det med Delitzsch’s Ord paa anførte Sted er »das
Charakteristische der alttest. Opferthora, dasz sie die Sühne zur
Basis alles Opferns und zur Voraussetzung seiner Gottgefällig-
J) Jf. særlig V. Thalhofer, D ie unblutigen Opfer des mosaischen Cultes
1848, et katholsk P risskrift rettet mod B ähr; Oversigt S. 65— 67.