230 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
219
Blodet ned over de fire Vægge ved at sprænge det mod det
nordøstlige og sydvestlige Hjørne; derved blev det overgivet
til hele Guds hellige Sted. Ved Dueofrene var der i det hele
smaa praktiske Afvigelser; her ved Blodsprængningen var der
for lidt Blod til at gjøre som ved de større Ofre; man nøjedes
derfor med, at Præsten udkrystede (HStJ) Blodet mod Alterets
Væg Lev. i, 15. Der er ikke Enighed om Forstaaelsen af
iiSnlan by, som det hedder ved de andre Offerdyrs Blod;
enkelte, f. Ex. Hofmann og Kurtz, mene, at der tales om en
Udgydelse af Blodet paa selve Alterfladen langs Randen; men
imod dette taler Brugen af Dueblodet, og at Blodet ikke var
en egentlig Offergave; hos de andre Folk var ogsaa Bestæn-
kelsen af Altersiderne det sædvanlige; jf. Dillmann 393. Ved
Syndofrene var Blodets Brug, som man maatte vente, endnu
højtideligere. Paa Forsoningsdagen stænkedes det (n-“n) med
Fingeren i det allerhelligste paa og foran Soningsdækket
(Naadestolen rnfeS) Lev. 16, 14. 15, strøges derefter rimeligvis
paa Hornene af A lteret i det hellige Ex. 30. 10. Lev. 16, 16 b,
og endelig strøges (*,r3) Blodet paa Brændofferalterets Horn og
stænkedes paa dets Sider, Lev. 16, 18. 19. I Hornene koncen
trerer Alterets Betydning sig, jf. Am. 3, 14. Jer. 17, 1; det er
Stedet, hvor Mennesket nærmer sig til Gud, og denne Stræben
anskueliggjøres i dets opadstigende Horn. Ved de sædvanlige
Syndofre kom Blodet aldrig ind i det allerhelligste; kun stæn
kedes ved Syndofre for Ypperstepræsten og hele Meningheden
syv Gange med det foran det allerhelligstes Forhæng; dernæst
strøges det paa den vellugtende Røgelses Alter, og endelig
udøstes hele Resten ved Brændofferalterets Fod. Var det en
Fyrste i Menigheden eller en af Folket, kom Blodet i begge
Tilfælde ikke videre end til Brændofferalteret, paa hvis Horn
det strøges, og derefter hældtes Resten ud ved dets Fod, Lev.
4. Denne Udøsning ved Alterets Fod iagttoges ogsaa ved
Duesyndofret 5, 9, men nævnes ikke ved de andre Offerarter.
Traditionen betragter den som en integrerende Del af alle Dyre-