233 / 390
222
L. Glahn.
io, 17 i Betydningen bestemme, indrette1), ikke »give« i nøjeste
Forstand; men Subjektets Fremhævelse ved ■>3N viser dog, at
denne Brug af Blodet ganske beror paa guddommelig Naade;
det sikrer Soningens Virkelighed og afværger enhver Tanke om
at afnøde Gud noget.
Hovedspørgsmaalet bliver n u : Hvorfor soner Blodet ?
Hvorledes kan Blod gjøre saa store Ting? Ved Sjælen eller
Livet, som er deri, svarer Leviticus. Dette er dog ved nær
mere Eftersyn mindre et positivt end et negativt Svar. Det
betyder nem lig: det er ikke Blodets Stof, der soner, men Sjælen
deri; det skal, som antydet, borttage det materialistiske, Tanken
om Blodet kunde h av e ; det er ikke som Blodstof, det har denne
store Betydning. »Nicht also das Materielle am Blute macht
es zum Siihnmittel, sondern der 21553, der mit ihm verbunden,
der in ihm, dessen Werkzeug und Träger es ist, giebt ihm
sühnende Kraft. Dies ist für das Verständniss der Opferlehre
von der grössten Wichtigkeit« ; thi »der *0553 ist also das Cen
trum, um das sich zuletzt alles dreht«, Bähr 207. Bibelen har,
ligesom Oldtiden i det hele, den naturlige Tanke, at Sjælen,
Livet, der er overalt i Legemet ligesom Blodet og ophører,
naar Blodet strømmer ud, er i Blodet Lev. 17, n , saa at der
for Kortheds Skyld ogsaa kan siges, at Blodet er Sjælen Lev.
17, 14. Deut. 12, 23; i Gen. 9, 4—5 findes begge Udtryk. Det
er ikke materialistisk, heller ikke hos Æ gypterne, hvor Sjælen
afbildes som en Høg, fordi denne nærer sig af B lod ; altsaa
er den selv forskjellig derfra.
Bähr gaar for vidt, naar han i Lev. 17, 11 mener at have
Nøglen til hele Ofiferhandlingen. Derimod har Hofmann især
Blik for, at Stedet ikke giver saa positivt et Svar, man kunde
ønske. »Weder finden wir nur an dieser Stelle oder an ihr zu
erst Blut und Seele des Thiers als Eins gesetzt, noch sagt sie
uns, in wie fern das Blut, wenn es für den A ltar verwendet
wird, sühnend wirkt, noch endlich folgt aus ihr, dasz alles Op-
’ ) Hupfeld, D ie Psalmen I, 3062.