234 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
fern, bei welchem Blut an den Altar kommt, den Zweck hat,
zu sühnen, oder dasz die Blutverwendung allein mit Ausschlusz
der übrigen Opferhandlung zur Sühne dient«, S. 239. Bortsét
fra, at der i Lev. 17, 11 egentlig gjøres Forskjel paa Blodet og
Sjælen deri, er det sandt, at der ikke siges, hvorledes det soner.
heller ikke, at kun Blodet soner; men Stedet siger, at der altid
er Soning ved Blodet paa Alteret. Der er Soning ved alle
Ofre, Ez. 45. 15. 17, om end i forskjellig Grad; det bekræftes
for de blodige Ofres Vedkommende allerstærkest her. Kap. 17
siger nemlig, at under Ørkenvandringen skal al Slagtning af
Kvæg til Spise finde Sted ved Forsamlingsteltet, saa at Dyret
betragtes som Takoffer (1—7), og at overhovedet alle Brænd-
og Slagtofre skulle føres frem til Helligdommen (8—9); Blodet
forbydes det strængt at spise, fordi det er helligt ved at være
bestemt til Soning paa Alteret (10—12); men i det hele maa
Blod aldrig spises, selv om det — som af Vildt og Fugle —
ikke har noget med Soningen at g jø re ; thi det er Kjødets Sjæl
(13 —14). Da der altsaa foran V. 11 kun har været talt om
Brænd- og Takofre (Slagtofre), kan V. 11 umulig springe hen
til Syndofret og forbigaa det, Talen har drejet sig om; men
»det« i V. 11 a er det i Forvejen V. 6 og 9 omtalte Blod; jf.
i samme Forbindelse Deut. 12, 27. Desuden er der ikke væ
sentlig Forskjel paa Blodets Brug i de forskjellige Ofre, men
kun en Stigning ved Syndofrene.
I andre Sammenhænge
kommer ogsaa Hofmann tilbage til det almindelige, saaledes S.
242: »Wenn auf ein Brandopfer ein Verdankopfer folgt, so
löst nicht eine Sühnehandlung die andere a b « ; men saa fort
sættes »sondern der Mensch beginnt nur, weil er ein Sünder
ist und bleibt, wenn er gleich sein Sühnopfer schon gebracht
hat, auch (mærk dette) sein Verdankopfer sühnhafter Weise
mit einer Bethätigung seines Sündenbewusztseins und seines
Glaubens an die sündenvergebende Gnade Gottes«; jf. 384
»alles blutige Opfer sühnhaft«. Det kan derfor ikke bortfor
klares, at Lev. 17, 11 er Nøglen til at forstaa Blodets Betyd
ning i Ofringen. Der siges tre T in g : at Blodet paa Alteret er