240 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
229
Noget andet er, at Soningsmotivet maa blive forskjelligt paa
Grund af den væsentlige Forskjel i Gudsopfattelsen. Derfor af
viser Bähr Analogien (282 fif.). »Die Gottheit, deren Zorn g e
sühnt werden soll, ist ja doch immer nur eine Naturmacht,
keine absolut heilige und gerechte, ihr Zorn und Unwille äussert
sich als Naturübel, und dieses soll durch Opfer, durch Hingabe
des Besten und Liebsten in den Tod , abgewendet werden«.
Men selve Tanken om stedfortrædende Død berøres ikke heraf.
A t den fremførte gamle Opfattelse udmærker sig ved sin
Simpelhed, er anerkjendt ogsaa af mange, der mene, at den
ved nøjere Eftersyn er uholdbar, og som derfor have opstillet
andre Forklaringer.
De fleste I n d v e n d i n g e r ere allerede fremførte af Bähr
S. 200 f. og 277—82; derefter komme de igjen i temmelig
Enighed hos de andre Bekæmpere af Straftheorien, baade hos
Keil, Delitzsch, Oehler, der i det hele staa den ældre Opfattelse
nærmest, og hos Hofmann, Ritschl, Riehm , Dillmann, Schultz,
der staa den fjærnere.
Der gjøres gjældende, at Mosaismens Princip udelukker en
forsonende Indvirkning paa Gud (Bähr 279 f., jf. 264 fif.), og
andre Vanskeligheder udfra Gudsbegrebet som, at Alteret ikke
var noget Rettersted (Oehler 436), og at det døde ikke kunde
frembæres for Gud (Ritschl 193). Udfra Lev. 17,11 urgeres der
næst, at det er et rent Liv, der tales om, altsaa ikke noget
Hensyn til Død eller Straf, hvorfor Blodet ogsaa skulde være
Menschenopfer sind sühnend « (461). H eller ikke for D yreofret er Soningen
(die Abwendung der erzürnten Gesinnung der Gottheit, in welcher das Verfallen
sein des eigenen Lebens im plicite mitgesetzt ist) altid konstitutiv, skjønt det f. Ex.
hos Grækerne og Romerne ofte og bestemt er sonende
(
445
).
Kleinerts Re
sultat er, at Blodsudgydelsen er Livets Hengivelse, men at »diese Lebenshingabe
an sich die Sühne nocht nicht einschlieszt, sondern nur gegebenen Falls ein-
schlieszen kann« (449). Han støtter begge Dele paa de israelitiske O fre; men
i Virkeligheden er der ogsaa ved Takofrene et Soningsmoment. Og naar de
hedenske Ofre gaa ud paa at vinde Gudernes Gunst, ligger bagved Følelsen af
et M isforhold, selv om dette ikke forstaas.