Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
Legemet, er Basis for det individuelle Liv ved selv at gjennem-
strømmes af og bære med sig
som er det Liv, der frem
bringes af i t t , der er selve Livsprincipet, som Mennesket har
umiddelbart fra Gud (Gen. 2, 7), Dyret derimod kungjennem det al
mene Naturliv. »DerGeist«, siger Delitzsch, »offenbart sich in der
Seele, und die Seele lebtund webt im Blute«. F ra
'£t:
udgaat* al
Lyst og Ulyst; den er det følsomme Subjekt i Dødslidelsen,
Baandet mellem Legemets Stof og Livsprincipet; det skæres
over i Døden, derfor hedder det undertiden, at Sjælen dør,
nemlig efter sin fysiske Side, Num. 23, 10. Dom. 5, 18. Dette
viser sig i Blodets Udstrømning, og derfor staar Blod mang
foldige Steder om det dermed voldsomt bortstrømmede Liv:
Gen. 4, 10. SI. 30, 10. Jer. 2, 24. Ez. 24, 7 f. 3, 18—20.
Mt. 23, 30. 27, 24 f. Acta 18, 6. 20, 26. Apok 6, 10 (jf. V.
9
imv
¿orpay/itévæv,
Offerudtryk); ligeledes »udgyde Blod« : Gen.
9, 6. 37, 21. Lev. 17, 4. Es. 26, 21. Mt. 23, 35 Acta 22,
20. Blod er det anskuelige Udtryk for Død og staar derfor paa
flere af de nævnte Steder, uden at der tænkes paa virkelig
Blodsudgydelse, men blot paa den voldsomme Død. Dertil
slutter sig x) Blodet om det i Ofringen til Soning hengivne Liv,
Lev. 17, 11. Den samme Idéassociation er Baggrunden for n.
T.s Tale om Christi Blod som det i Døden hengivne Offerblod.
Tanken om Død træder prægnant frem paa Steder som
Ex. .12, 23 Blodet paa Dørstolperne, hvor Modsætningen til
Ægypternes Skæbne viser, at Dødsengelen gaar forbi Israeli-
ternes Huse, fordi Døden i en anden Form allerede har været
dér. Ligeledes Num. 35, 33. »Og I skulle ikke besmitte Landet
(ved at lade et Mord gaa hen uden Dødsstraf); thi Blodet be
smitter Landet, som I bo i ; og for Landet kan ikke ske Soning
for det Blod, som udøses deri, uden ved hans Blod, som udøste
det«. Stedet ligner Lev. 17, 11; men om Blodet siges to saa
modsatte Ting: Blodet besmitter Landet, og: Blodet soner for
Landet eller Sjælen. Begge Dele bero aabenbart paa, at Sjælen
’ ) Jf. Cremer, Biblisch-theologisches W orterbuch, 18832 76 f.