250 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
2 3 9
sine qua non flir die Darbringung der Gabe«, Oehler 4371).
Indirekte bliver derved ogsaa den egentlige Offergave selv en
Gave fra Gud. Men i det hele kan Blodets sonende Kraft ikke
bero paa en mystisk Hellighed i dets Natur i og for sig; thi
urene Dyrs Blod er urent (Es. 66, 3), de rene, men vilde Dyrs
Blod er heller ikke brugeligt, og selv de brugbare Dyrearters
Blod er unyttigt, dersom det ikke er af et lydeløst Individ.
Vægten ligger altsaa, som Oehler og Delitzsch hævde paa Ren
heden. Overfor dem har imidlertid Riehm det Spørgsmaal, hvor
ledes Guds Nidkjærhed tilfredsstilles. Den Udvej, han selv slaar
ind paa, skal senere omtales.
Overfor dem, der lægge Vægt paa Døden, gjør Riehm
(og Schultz) Ex. 13, 13 gjældende. De førstefødte Handyr
skulle afstaas til Herren. Hvis det er rene D y r , ofres de som
Takofre (V. 12 og 15) paa sædvanlig Maade-) (Num. 18, 17):
Præsten faar visse Dele (Num. 18, 18), Resten tilhører den
ofrende (Deut. 12, 18. 15, 20). E r det derimod et urent Dyr,
f. Ex. et Æselsføl, kan det ikke ofres, men skal enten løses
med et Lam, der da ofres (nærmere om Løsningen i Lev. 27,27),
eller Nakken skal brydes paa det. Begge Dele ere til Minde
om Forskaanelsen i Ægypten af alt det førstefødte (Ex. 13, 15).
Heraf udleder nu R iehm , at Slagtningen kun er det negative
Moment i Dyrelivets Hengivelse. Men dels er Tanken om en
naadig Fritagelse for Døden nærliggende ved den historiske
Motivering, dels kan der ikke sluttes fra Afgiften af det urene
Dyr til Ofringen af det rene; i sidste Tilfælde gjør Haands-
paalæggelsen en Forskjel, og det Soningsmoment, der ellers er,
ogsaa ved Takofrene, træder til, saa at Blodets Brug her ikke
') Anerkjendes ogsaa af Dillmann,
3 9 3
- — ^ z . 44, 7 kaldes Fedtet og
Blodet tilsammen »Guds Brød«, stilles altsaa paa lige Linje som de to Ting,
der ere forbeholdte Gud (om Fedtet af Oxe, Lam og Ged se Lev.
3
i *
7
-
7
?^
3
) >
men Forskjellen kommer fre m , saa snart der tænkes paa Soningen. Bortsét
fra den er Blodet en Gave, for saa vid t som det er Beviset for den ofrendes
Opgivelse af sin Ejendom. 2) Saaledes Oehler
4
^
9
-