Previous Page  253 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 253 / 390 Next Page
Page Background

242

L. Glahn.

den anden Side frem (jf. Delitzsch til Esaias, 554). Præsterne

ere det hellige Udvalg af Folket, der paa dettes Vegne nærme

sig Gud, Num. 16, 5. Lev. 10, 3 (■’3 ^1?),. efter at det selv har

givet Atkald paa at komme nær til Jehova (Ex. 20, 19) og

med hans Velbehag (Deut. 5, 28 f. 18, 17). I Velsignelsen og

Belæringen er Præsten ganske vist Guds Repræsentant, men

ikke i Bønnen og Ofringen. Men om saa var, kunde man let

forklare sig, at den ofrende selv slagtede, udfra Gudsbegrebet,

thi Alteret er intet Rettersted, hvor Strængheden hersker ene,

og fra den anthropologiske Side, thi ved selv at dræbe Ofret

mindes den ofrende stærkt om, at det angaar ham. Man kunde

snarere undre sig over, at han ikke altid selv skulde sla g te ;

jf. hertil ovenfor S. 217 f. — Naar Oehler mener, at Dyret vel

maatte slagtes paa Alteret, hvis Straftheorien var rigtig, er det

allerede af Betydning, at Slagtningen skulde udføres v e d A lteret;

at det ikke var paa dette, var nødvendigt af praktiske Grunde

og mest af den religiøse Grund, at Israeliten ikke selv maatte

komme dertil ved Gudstjenesten.

Lev. 5, 11 ff. anføres mod, at Dødskulde være Betingelsen

for Soning. Hvorledes kunde selve Syndofret erstattes af et

ublodigt? Ja,

o

7

s d

o

v tv aif.iuji navra naO-agi^trai naja

j o v

vo/uov

, Hebr. 9, 22. Ved Lev. 5, 11 ff. gjælder Ordet, at Und­

tagelsen bekræfter Regelen. Thi hvordan er dette Offer? E t

lille Meloffer paa V10 Efa, uden Olje og Virak, kun tilladt, naar

vedkommende er saa fattig, at han ikke engang kan bringe to

Turtelduer eller unge Duer, som atter er en Lempelse for en

Ged eller et Faar. Det er altsaa tydelig nok et Surrogat, hvor

Olje og Virak mangle, fordi det er det prunkløse Syndoffer

(jf. i saa Henseende Nidkjærhedsofret Num 5, 15, som dog ikke

er et Syndoffer). Det var saa fattigt, at ingen kunde undgaa at

forstaa, at det betød noget andet. Man har her et Vidnesbyrd om

Lovens hellig- humane A a n d ; den fastholder, at der maa ofres for

Synden, — her gjøres ikke Undtagelse, — og at den fattigste

ikke skal være forhindret. Meningerne om dette Arguments