252 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
24I
var Formaalet, maatte r r a n være valgt, siger man; da i Stedet
for 'jrrø bruges, kan Døden ikke være det væsentlige, men Døds-
maaden, nemlig Blodets Udstrømning. Grunden kunde dog
være, at 'JhlT forener de to Ting, baade, at Blodet strømmer
ud, og den voldsomme Død. Dets Etymologi er (Gesenius’
Handwörterbuch10, Kurtz 84): at strække til Jorden; det er der
for et anskueligt Udtryk for den blooige Død ved Slagtning,
men erstattes h e r a f fiin’J og rOT, undtagen naar det voldsomme
skal frem (Es. 22, 13, parallelt med det stærkeste Ord
dræbe,
myrde) eller Hensynet til at vinde Blodet (Gen. 37, 31, hvor
Bukken ikke slagtes for at spises, men for at faa Blod til at
dyppe Kjortelen i). Derfor er -Jnp almindeligt om at slaa ihjel,
f. Ex. Num. 14, 16. Dom. 12, 6. 1 Kg. 18, 40. 2 Kg. 10, 7. 14.
25, 7, o g i Ofifersproget, hvor det direkte Maal er at vinde Blodet
(som Delitzsch siger), men det indirekte eo ipso at udtrykke
Døden, hvortil den omtalte Brug om voldsom Død svarer.
Riehm anfører (64) Es. 22 og Gen. 37 mod Kurtz’s Bemærk
ning, at :2tTi25 aldrig bruges om den sædvanlige Slagtning; men
de to Steder have, som antydet, en vis Nuance; i Es. 22 er
-¿rro: ved Siden af :nn den malende Beskrivelse af det materia
listiske Sinds Hastværk: lader os æde og drikke, thi i Morgen
skulle vi dø. Riehm føjer til, at det kun da kunde være poena
vicaria, hvis det var »ein gesetzlicher terminus für die r i t e ,
sei es von den Menschen, sei es von Gott vollzogene Todesstrafe«,
medens
staaromD ød »in summarisch — formloserWeise«,
som Kurtz selv siger; men naar Hovedhensynet er at vinde
Blodet, kan det ikke forandre Sagen, at Døden her, foruden at
være voldsom, sker paa rituel Maade. Stærkere Ord end isnyj
haves ikke, naar man vil forene Blodet og Døden; det er det
samme som rp'/O“ , men saaledes modificeret, at det passer til
den rituelle Brug.
Fremdeles indvende nogle, at, var der Tale om Straf,
maatte Præsten som Guds Repræsentant slagte Ofret. Men
Præsten er i Offerhandlingen Menighedens Repræsentant; kun i
Skyldofret, hvor Præstens Vurdering er saa iøjnefaldende, træder